332 M—:1)ENES AMT. Omkostningerne ved udvindingen af jernmalm angiver Hans- mann i l807 til 48— Skilling pr. td. eller kr. 3.20 pr. ton ved Torbjørnsbu grube, hvor der dreves regelmæssige strosser, hvor- ved arbeiderne selv maatte betale krudt og værktøi. I Braastadgruben var omkostningerne 2 daler og 12 sk. pr. td., kr. 13.60 pr. ton, hvortil kom transportomkostninger til stranden l daler l2 sk. pr tønde eller kr. 7.2O pr. ton. De norske jernværker nød, saaledes som Aall omtaler oven- for, store begunstigelser i ældre tid. “Kulforbruget var betydeligt og derfor tillagdes bergværkerne ved kongelig forordning en cirkumference med indtil 4 mils om- kreds, og de under en cirkumference liggende bondegaarde var forpligtet til at levere kul mod brugelig betaling Der gik en stor cirkumferencekjæde, begyndende l mil vesten- for Kristiansand, uafbrudt langt ind i Smaalenene henimod rigets grændse. Den begyndte med Vigelands jernværks cirkumference efter cirkumferenceakt af l792, strækkende sig l mil vestenfor Kristiansand. Denne cikumference afløstes af Frolands Værks af 3dje juli 1770; derefter kom Nes, Egeland, Fritsø, Bolvig eller Vold, Fossum, Ulefoss eller Hollen, Eidsfoss, Kongsberg, Hassel, Dikemark, Bærum, Hakedalen værkers cirkumferencer, indtil kjæden afsluttedes med Moss jernværks cirkumference. Jerntilvirkningen havde imidlertid dog sin begrændsningi brændematerialet. Af mangel paa kul blev Eidsvold, Dikemark, Odalen og Lesje Værker nedlagte Til at maale kul anvendtes indtil omkring 1760 kun de saakaldte kulletønder, som var lîZ4 alen eller 3O tommer i firl(ant, og hvis indhold udgjorde omtrent 3 tønder, men senere anvendtes et maal paa 1 læst eller l2 tønder, som gjordes bekvemmest 9O tommer langt, 40 tommer bredt og 3O tommer høit. l læst er ikke fuldt 2 m.3 — Kulveden huggedes 3—4 alen lang og opsattes i miler med en omkreds af 4O—60 alen. Man regnede sædvanlig at faa lïZ2 læst kul af 27 kubik- favne ved. En læst kul koster nu 7—8 kr. og i gammel tid 4—5 kr., men i l807 angiver Hau.S—maven prisen til 2 rigsdaler eller kr. 6.40. Støbegodset har visselig ladet adskilligt tilbage at ønske Aall skriver herom i sit lille arbeide «Om Jernmalmleier og Jern- tilvirkning i Norge»: «Det er almindeligen bleven bebrejdet de Norske Jernverker, at deres Støbegods er i Nethed langt nedenfor det Engelske og Svenske. — — — —- Men i et Land, hvor det ufuldkomneste Støbegods, de meest gammeldags Former, glide rask fra Haanden, hvor konsterfarne
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/345
Denne siden er ikke korrekturlest