Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/349

336 NE1)ENEs Amt Nes eller Baaselands jernværk havde i l807 en masovn, to stangjernshammere, nok en hammer og en spigerhammer, som dreves med vand. Hytten rundt masovnen var dengang brændt, hvad der ikke var Aall imod, eftersom ovnen var gammel og brøstfældig, efter den gammelsvenske konstruktion, og hr. Aall havde længe ønsket at bygge en bedre masovn. Værket laa meget fordelagtig ti1. Der var udmærket jern- malm i nærheden, ligeledes skog, eller tømmeret fiødesi det mindste ikke lang vei. I)er er vand, og afsætningen af je1—net er let. Værket havde adskillige gruber, som det selv eier: Solberggruben, Al(:egruben-, Lyngrottgruben, Ejeldsgruben og Nesgruben. Solberggruben ligger kun Ve mil i øst for Nes Værk ved en fjeldstrækning, som man kjørte nedover, naar man kom til vær- ket paa Arendalsveien. Her afbyggedes et leie i gneisen, hvilket strygeri den tiende time og falder i gjennemsnit 60Ô mod sydvest Jernmaln1en i leiet var krystallinsk kornet magnetjernsten, og saa ren malm havde Hausmam2 før ikke seet nogensteds. Der var næsten ingen fremmede bestanddele, og fandtes der saadanne, saa var det uskade1ig kalkspat. Dette leie havde en mærkværdig forskjellig mægtighed. Snart svulmede det ud til 3 meter (11f2 lagter), snart fortrykkedes det til nogle faa tommer. En bergmand, som ikke kjendte forekomsten vilde maaske, naar leiet fortrykkes, opgive haabet om at finde leiet fortsat mægtigere længer borte. Erfaring havde imidlertid vist, at man kun behøver at følge den smale malm videre for igjen at træffe paa mægtigere magnetjernsten. Ligesaalidt som de fleste andre jernmalmleier i Arendals Omegn var dette leie skarpt adskilt fra sidestenen. Ligesom i Arendalsgruberne gjennemsættes ogsaa leiet her af flere meget fladt faldende gange af en meget grovkornet granit. Orterne drev man med fyrsætning, hvorved man for hver lagter bruger omtrent 15 favne eller 7lZ2 kubiklagter furuved. Afsynkningen i malmen skede ved minering. I sidestenen brugte man ligeledes begge brydningsmethoder. Brydningen af malmen betaltes pr. tønde, og tønden kostede ved gruben 1lZ2 daler. I sidestenen bortsattes kubiklagteren paa akkord, i gjennem- snit til l0O daler, hvorved da bergfolkene selv maatte koste krudt og redskaber. Ved fyrsætningen kostede brydningen af kubiklagteren bare 6O daler. Aarlig vandtes 800—-1000 tønder jernmalm.