Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/350

B11:BGv.r:BKsI)B1FT OG STENBRY1)N1NG. 337 Fordringen i “skakten skede ved en hestejævel anbragt i et vidt gruberum, og den dreves med grubeeierens egne heste. I dagen transporteredes malmen paa trillebør. Mandskabet i gruben var ikke altid lige Stort, l2 mand i gjeunemsnit. Ikke mindre vigtig var Alvegruben,“som ligger 2 mil fra Nes værk, ved kysten. Her afbyggedes et leie, som ofte var 3 lagter mægtigt og som i 7 aar havde givet 9000 tønder jernmalm, uden at man har behøvet at afsynke dybere Her vandtes malmen mest ved fyrsætning. Grube11 var 4O lagter dyb, og den daværende eier havde her indrettet en drivskakt med ledning, som i Freibergerskakterne, og der var en hensigtsmæssig hestejævel. En tønde malm kostede l da1er. Lyngrott grube ligger 1ïZ2 mil i vest for Nes værk. Malmen her har den feil, at den er blandet med apatit, som giver et koldskjørt jeru, hvortil aarsagen er fosforsyren i apatiten. En lignende egenskab har en kornet jernglans fra GelliVara, som har den samme i blanding, kun i ringere mængde. Lyngrott grube Var 2O lagter dyb; man brød der aarlig ikke mere end 50O tønder malm, fordi man ikke turde smelte meget af denne malm for ikke at ødelægge jernet. Tønden kostede l daler. Til samme pris leverede Fjeldsgruben sin malm. Denne var kun 6 lagter dyb og laa Ve mil fra Nes værk. Malmen var her en fattig magnetjernsten, kornet, løs, med meget ko1—net kvarts. Nes grube ligger nær ved Neskilgruberne. Her afbyggedes et meget mægtigt leie, som indeholdt mere granat end magnetjern- sten; men netop denne iblanding gav en fortræffelig fluss, som anvendtes meget fordelagtig i forbindelse med malmen fra Fjelds- gi-uben, da Solberggrubens malm var meget fattig paa iblandede mineraler. Malmen brødes i dagen ved minering, derfor kostede tønden kun 32 skilling. Foruden de her nævnte gruber havde værket adskillige andre, som laa unyttet, tildels paa grund af, at den optrædende malm har enkelte mindre gode egenskaber. Den om sommeren brudte sten kjørtes om vinteren paa slæder til hytten. Der forbrugtes aarlig gjennemsnitlig 4000 tønden Værket havde før røsteovne bygget paa gammelsvensk maade, men Aall lod bygge to nye, en cylindrisk og en elliptisk. Den første var meget liden, til 50 tønder malm, den anden rummede 3O0 tønder og arbeidede bedre end den første. 2“2 — Nedenes amt.