Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/352

Denne siden er ikke korrekturlest

BERGVx15RKSDRIFT OG STENBRYDNING. 339 Nes Værk havde 2 hammerhytter; man smeltede i en luppe l-l4 kg. (18 lispnnd) rujern. Afgangen paa jern udgjorde Vå, kulforbruget 7IZs maal; i de 2 hammerhytter tilvirkedes ugentlig 6O—8O Skippund godt stangjern. I hver hytte var 1 mester og 8 arbeidere, og for hvert Skippund ti1Virket stangjern lik de l daler. Der tilvirkedes i gjennemsnit aarlig 3000 Skippund stangjern. Det aarlige kulforbrug ved hele Værkets drift beløb sig til 12—-l4 O0O læster, hvoraf 2Zs maatte kjøbes af bønderne. Kullene fra Værkets egne skog-e tilvirkedes i nærheden af hammerhytten. — Bøndernes kulmiler pleiede at give 50—60 læster kul, men Værkets egne 1niler gjordes —saa store, at de gav l0O læster. Bønderne brændte kullene om høsten og kjørte dem om Vin- teren til hytten, men værket brændte om sommeren. I Jacob Aalls tid blev det meste af Værkets produktion solgt iform af støbegods eller som stangjern, og oVne fra Nes var almindelig udbredte over store dele af Danmark I slutten af 3O—aarene optog Jacob Aall sin søn, NiColay, i firmaet, som siden hed Jacob Aall (fC Søm Jacob Aall døde i l844, og i l845 overtog sønnen Nicolay Værket for egen regning under det gamle firmanavn. I l859 begyndte fabrikationen af digelstaal, hvilken dreves med stor fordel, da produktet meget snart fik et udmærket renommé som fortrinlig skikket til alle slags værktøistaal. I l853 kjøbtes EÏaelands jcrnværk, der var anlagt i aaret 1705, og hvis drift fortsattes ved siden af Nes jernværk. Fra 186O og udover foregik der i udlandet en hel om- væltning i jern— og specielt i staalproduktionen. Ved Bessemer- methoden ligesom ved Martins-processen lik man brngbart staal direkte af rujern, og noget senere kom den tyske Thomas- methode. Disse store fremskridt medførte et voldsomt og permanent fald i prisen paa jern og staal. De norske jcrnVærker, der ar- beidede med de dyre trækul, ne(llagdes, undtagen Nes jernværk, og i en række af aar har Nes Værk været det eneste sted, hvor den tidligere saa blomstrende norske jernVærksindustri er blevet fortsat. ’ Det Var staa-lproduktionen, som alene gjorde det muligt at fortsætte bedriften paa Nes, men trods produktets udmærkede egenskaber, blev det aar for aar vanskeligere at udholde kon- kurrancen, og forskjellige tilstødende omstændigheder bragte i 1883 firmaet til konkurs. Høsten 1885 dannedes aktieselskabet Jacob Aall (f: Søn med en aktiekapital af 65O 0O0 kr. Dette selskab har siden fortsat