Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/356

BERGV.ERKSDRIFT OG STENBRYDNING. 343 Værket fik udstrakte privilegier den 5te december 1707. Ved udvisning af cirkumferencen fik værket til kulforsyning og kjøring l22 gaarde, hvilke laa i Gjerstad sogn, i Søndele(1 sogn og i Vegaarsheien samt i Sannikedal og Drangedal. Det varede ikke længe. før værksbestyreren kom i strid med bønderne om levering af kul og kjøring. 0berbergamtet fordelte da ku1leverancen og kjørselen paa de l22 gaarde, hvilke skulde levere 4630 læster kul og kjøre 202O tønder malm. Til Egelands Værk blev den meste malm hentet fra Arendal i jagter, som lagde til ved Søndeled strand, hvorfra den kjørtes om vinteren til værket, om sommeren til Vasstøvatn. Derfra roedes den over til værket. Svartstøvatns afløb benyttedes til driftsvand, men dette var ikke tilstrækkeligt til at skaffe værket aargangsvand. Man kunde blot drive 9 maaneder om aaret, og i tørre aar hændte det, at værket af vandmangel stod 6—8 maaneder aarlig. Vasstøvatn, hvorover en del af veien fra Søndeledfjorden til værket gik, var om vinteren ofte belagt med menis, hvilket var uheldig for malm— og kultrafiken paa vinterføre. Der opførtes en hoveddam for Svartstøvatn, en indtagsdam paa pladsen Svartstøl, hvor masovnen bygge(les, samt forvalter- bolig, 8 arbeiderboliger, kulhuse, smedje, kværnhuS m. m., des- uden en jernhammer ved værket selv. Endelig byggedes en sjøbod ved Søndeled strand for proviantering af arbeiderne. V Ginheimer erhvervede rettigheder til Vestre Rød, og her an- lagde han en jernhammer med kulhuse i 1714. Værkets drift var beregnet paa at vare 9 maaneder aarlig og skulde smelte 2000 tønder malm med et forbrug af 5000 læster kul, deraf til røstningen 200 læster, til maSovnen 307O læster og resten 17O0 læster vistnok til stangjernshammerne; der paa- regnedes en produktion af 850 Skippund rujern. Bergamtsassessor Wei(:hart forpagtede af Ginheimer Egelands jernværk i 172l til l725. Haudelsmand i Arendal, Ellej’ Thommesen, kjøbte værket ved auktion for 6912 rigsdaler, men han døde alleredei 1725, l1vor- paa hans enke drev værket til 174O, da hun overlod det til 3 sønner Han“s, Peter og Nils EllejÌ9m for 3O 855 rigsdaler, og værket forblev i denne families besiddelse indtil l792, da det overtoges af major Holfeldt. Han solgte deti l799 til Henrik Carsfensen. kjøbmand i Risør; for lO15O0 rigsdaler; Carstensen var medlem af rigs- forsamlingen i 1814 og regnedes da for en af landets rig- mænd; han drev værket indtil Sin død 1835, men under ad- skillige rivninger dels med bønderne, som skulde levere kul, og