Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/358

BEHGv.æ:BHSnR1FT OG ST1:—:NBRYnN1NG. 345 henlagdes til værket Birkenes, Landvig, Aamli, Herefoss og Eide sogn. Ved bevilling af 3dje mai 1768 fik værket en cirkumference, som ved senere bevilling af 5te juni 177O blev udvidet. Den indbefattede Birkenes og Vestre Moland sogne, Hommedal og en del af Aam1i præstegjeld samt Vegusda1 og Froland sogn. Her- fra skulde leveres tilsammen 8898 læster kul. Ved kgl. resl. af 8de juni 177l fastsatt-es straffebøder for de bønder, som maatte vise sig modvillige til at skaffe det fornødne kvantum kul. I aaret 178O blev det oprindelige participantskab opløst og værket solgt for 4O 00O rd. til justitsraad, siden generalkrigskommisær Hans Smith: han eiede det i en lang række af aar og satte det under fordelagtig drift i en ypperlig Stand og kjøbte be- tydelige eiendomme til. Derefter tilhørte værket hans enke ind- til l82O, da det kom til sønnen Si-vert Smith. Eiere af værket har i tidens løb-været: Hans Hagerup m. fl., hvoriblandt skipperborgerne Nils Larsen Røer og Thomas Toft i Arendal. Hans Hagerup, generalkrigskommissær m. v. I. F. Classen, fru justitsraadinde Engebret Waagers og myntmester Hans Schierven Knoph. I. F. Classen, konferentsraad baron Carl Friderich Iselin, myntmester Knoph, inspektør Classeu og Jens Sønnichsen. Kongen af Danmark, Anne Elisabeth Iselin og generalmajor Johan Frederich Classen (senere arvingerne efter dennes hustru, grev RantZau og amtmand Calmette). Participantskabet blev opløst i 178O og værket solgt for 4O OOO rigsdaler til justitsraad og sorenskriver Hans Smith. Fru Magdalene Marie Smith eiede værket indtil 1820. Sivert Smith. Handelshuset Halkier & Co., Kjøbenhavn. Handelshuset Prætorius & Sønner, Kjøbenhavn. Etatsraad og generalfiskaI Fredrik Wilhelm Treschow i Kjø- benhavn og hans søn Michael TreschoW. Firmaet Smith & Thommessen i Arendal.(Julius M. Smith og Jens Th. Thommessen), og eier af værket nu efter skjøde af 17de november 1897’ er Smith & Thommessen, aktieselskab (J. M. Smith og enkefru Thommessen). Ved værket var i 1826 en masovn, en dobbelt stangjerns- hammer og 6 spigerhammere samt et betydeligt sagbrug med tre tobladede sage. Maskinerne dreves alle af Hisaaen. Der var en stangjernshammer paa Gurrebu, hvor det først producerede jern opveiedes i l772, men den nedlagdes i 184O—aarene Paa selve værket var ligeledes en stangjernhammer, der ial- fald var i drift før 1772 og standsede i l876.