Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/366

BERGV.1—:RKSDHIFT OG STENBHY1)NING. 353 Derefter blev anvisningen muthet af professor Esma-rk, efterat han i 1825 havde undersøgt stedet. Han fandt rig kobbererts i en granitgang. Ertsen i ren til- stand holdt nogle og sytti pct. kobber og 22 lod sølv i centneret, og sølvet var guldholdigt. S(—heerer undersøgte Strømsheiens kobberforekomster i 1844. Bergarten i Strømsheien er gneis med hornblendeskifer og glim- merskifer, som stryger i nordlig retning med steilt fald. Denne gneis gjennemsættes af granitgange, som har forskjellig mægtighed, op til flere lagter (en lagter er 2 meter). I flere af disse gange optræder kobberglands i større og mindre mængder; broget kobbererts er sjelden. Granitgangene bestaar af hvid feldspat, hvide eller røggraa kvarts og gulagtig eller grønlig glimmer. Foruden de to kobberertser er der her flere mineraler: granat, magnetjernsten, apatit, kiselmalakit, uranbergerts og uranokker og meget sjelden beryl; ogsaa flussspat og cyprin forekommer. Det er især tre ved siden af hinanden i det hele parallelt med lagene løbende ertsførende granitgange, som kan følges i større længdeudstrækning. Den midterste er opskjærpet i en længde af 150 til 160 m., og de to sidegange fjerner sig ikke mere end I til 2 m. fra denne. Disse gange udgjør Amaliegrubens felt. Hovedgangehs mægtighed er forskjellig, fra O.2 til O.5 m., og sidegange er paa enkelte steder lige mægtige. SChee1—er beretter, at alle tre gange var ertsførende i sin hele længde. Næsten overalt var kobberglandsen mer eller mindre rigt indsprængt, og paa enkelte steder var gangen i sin hele bredde udfyldt med kobberglands. Gamle grube ligger 3 km. i sydsydvest for Aamliegrube. Her er en mod nord strygende granitgang. Man kan her følge en ertsaare 5 til 1O cm. mægtig, næsten bestaaende af ren kobberglands. Det er her de to nævnte uranmineraler forekommer som sjeldenhed. Mjaavatn har havt udJøb i Strømsfjorden, fra hvilket det skilles ved et smalt eid. Her var i Esmarks tid sat en trædam, saa at Mjaavatn ikke længer gik til Strømsfjord, men mod gaarden Strømme, saa der blev overflødigt vandfald. Til drift af Strømsheiens gruber dannedes Setesdalens kobber- værk, som i juli 1845 fik udmaal for følgende gi-uber og skjærp: Kong OsCars grube, Amalie grube, Gamle grube, Kvæoens grube, Brattebrok sI1;jærp, Bø grube, kobbermalmanvisning i nordvest —for Bo grube, Etje grube, Flateland skjær-p. 23 — Nedenes arnt.