Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/378

I—IUSl-’L1D 0G INDUSTRI. 365 Senge o. s. v. arbeides efter bestilling dels hos bygdens snedkere, dels i byen. Hjulmagere udfører arbeidet hjemme i sine egne værksteder; malere gaar om efter bestilling og maler værelser og bohave. Husebygningernes udvendige bordklædning overstryges al- mindeligvis af gaardens egne folk, i regelen tredje— eller fjerde- hvert aar med tjære og rødbrunt. Enkelte af bygdens husmænd pusler i sine fristunder med at gjøre river, sneskuffer, trange og andre smaa træsager; tid- ligere ti1huggede de skibsnagler af ek og furu. Ei-1de1 af bønderne flækker ekebark til salg, hvilket arbeide skal lønne sig ganske godt. Trætøi, saasom kar, bøtter, baljer, stripper, forfærdigesi Ve- gaarsheien, hvor ogsaa ekeski arbeides. Nes jernværks arbeidere tilvirkede i sine fristunder knive med polerede skafter og messingholker samt messingbeslaaet belte og slire, og desuden smukke kjælker. Men de leverede disse ting kun efter bestilling; de falbødes sjelden eller aldrig Dette var alt. . Skogdrift, jordbrug og tidligere kjørsel for jernværkerne og skibsværfterne var bygdens væsentligste næringsveie Husmændenes stadige vinterarbeide er hugst i skogen og før arbeide ved kulmilerne; om sommeren brugtes den tid, de havde tilovers fra vaar— og høstningsarbeidet paa pladsene og paa gaar- dene, mest til flødning af tømmer. Flere af dem befatter sig ogsaa med tømmerma-nds— og snedkerarbeide, og enkelte er skomagere og skræddere. Saaledes havde de almindeligvis ar- beide hele aaret, og oftest var det vanskeligt for bonden at faa folk nok til at udføre sit markarbeide og hugst i skogen til rette tid. Fra vaaronnen begynder og lige til al indhøstning er endt, har bonden og hans folk arbeide ude, almindeligt-is fra kl. 5 —-6 om morgenen til 7—8 om aftenen. Mellem vaaronnen og høstningen (hauballen) istandsættes gjærder, graves grøfter (diger), optages nyland, fremkjøres jord til gjødselblanding og eftersees husene. Ved siden heraf kjøres paa veien. Efterat indhøstningen er tilendebragt, begynder skoghugsten, der efter omstændighederne fortsættes til ud i januar og februar, da bruget kjøres frem til vasdrag, veie, sælgepladse og skibs- værfter. Dette brug bestaar da af sagtømmer, og før af skibs- tømmer, eke— og furuknæer, forhudningsplanker, dæksbjælker og enkelte større træer, saasom ræer, baugspryd, stavn og mindre master. Desforuden fremdrives endel brændeved til salg. I vintermaanederne fremkjørtes ogsaa til jernværket kul og malm.