Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/400

ø HANl)EI. OG SKIHSl-’ART. 387 Forbindelsen med nordboerne fik ogsaa betydning for Eng- land. Angelsakserne og de keltiske briter før dem var oprindeligikke noget sjøfarende folk. Men nordboerne, især nordmændene havde, som deres tog til Island, Grønland og andre fjerne lande viser, gjort fremskridt i skibsbygningskunst og sjømandskab, saa at de kunde seile over det aabne hav: før maatte man ængstelig holde sig til kysterne. Disse opfindelser lærte englænderne under vikingetogene Med vikingetogene begyndte ogsaa handelen; thi vikingerne var ikke blot krigere, men ogsaa kjøbmænd. Det varede vist ikke længe, før der blev et mere regelmæssigt og fredeligt handels- san1kvem, og Torolv Kveldulvssøn paa Harald haarfagres tid sen(lte, som berørt, skibe til England for at kjøbe varer og sælge tørfisk. Henimod slutningen af det 18de aarhundrede begyndte hall- delen baade fra Norge paa England og fra England paa Norge. Fra gammel tid havde nordmændene begunstigelser i Eng- land. Medens almindelige fremmede kun fik opholde sig 40 dage indenfor Londons mure, havde nordmændene tilladelse til at være hele aaret i byerne og opslaa sine beder der; til markederne fik de derimod ikke lov til at gaa. I begyndelsen af det l2te aarhundrede er der efterretninger om nordmændenes handel paa Englan(l. Nordmændene har drevet en ikke liden handel især paa Gri1nsby og Bristol allerede i Henrik I’s tid, llOO—-35. 0rkneyinga saga fortæller om Grimsby: ï:(Did kom der en stor mængde mennesker baade fra Norge, 0rknøerne, Skotland og Suderøerne.» Om Bristo1 skriver William a.f Malmesbary ca. 1l40, at den er en «havn for skibe, som kommer fra Irland, Norge og andre oversjøiske lande.» Da Olav kyrre havde anlagt Bergen, nedsatte der sig snart mange rige mænd i byen, og der kom efter sagaen mange kjøb- mænd did fra fremmede lande. Orkneyinga saga skriver, at ved Kale Kolssøns ankomst var der i Bergen;(en mængde mennesker baade nord og syd fra landet og mange fra andre lande, som havde bragt megen rigdom did». OrderiCus Vitalis fortæller meget om Norges velstand ved denne tid. «Fra alle verdens kanter bringes der rig(lomme til landet», siger han, og som kjøbstæder opregner han: Bergen, Konghelle Ni(laros, Sarpsborg, Oslo og Tunsberg. De fremmede, som kom til Norge, var vistnok væsentlig englændere. Mod slutningen af det l2te aarhundrede fik englænderne nye og farlige konkurrenter i hanseaterne. Endnu ind i det l3de aarhundrede var det vistnok eng-