Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/403

39O M—:n1—:NP:S ‘m1T. skibe i Berwick. I Bergen synes der at have været et eget lang af englandsfarere. Ogsaa fra andre„byer end Bergen blev der drevet handel paa England, saaledes fra Tønsberg og Oslo. I l278 og l279 fik Lübeck og Bremen sine første friheds- breve i Norge. Disse begunStigelser var i sig selv ganske smaa og ubetydelige, kun saa meget, at man ikke fik banseaterne til fiender. Fra Magnus Lagabøters tid søgte den norske handelspolitik at samle al handel i byerne, at lade hver by faa sit bestemte opland og at gjøre Bergen til rigets fornemste handelsstad. Man indskrænkede antallet af dem, der var berettigede til at drive handel. Landsloven fra l2ö0—aarene bestem1ner, at ingen mand Skulde fare i kjøbfærder, som eier mindre gods end 3 mark gjældfrit. Kongernes ha-ndelspolitik ned gjennem hele middelalderen, ja langt ind i den nyere tid, var at samle handelen paa stapel- pladse og for fiskens vedkommende i Bergen Maalet for denne politik var dobbelt: først og fremst gjaldt det at holde de frem- mede borte fra Norges rige fiskerier, for det andet vilde man gjøre Bergen til en virkelig bandelsstad i lighed med udlandets store byer. Ogsaa iiskale hensyn virkede med. Det var langt lettere at indkræve told for de udførte og indførte varer paa et enkelt sted end paa mange Der dannede sig i løbet af det 13de aarhundrede ivore byer en virkelig haudelsstand med betydelig Omsætning og bevidste maal Men indre og ydre forhold og fremforalt bauseaternes komme dræbte den lovende begyndelse Fordringen om, at den, som driver handel, skal eie en mindste formue, søger at befordre udviklingen af en l1andelssta-nd, og lignende forbud blev gjentaget under Magnus Erikssøn, Haakon VI og Olav Haakonssøn. Oprindelig havde bygderne som kjøbstæderne lov til at drive al slags HæYl1l,2. Retterboden af l282 forbød udlændingerne at drive fjordkjøb. Endog for trælasthandele11 opretholdtes de samme fordringer. Retterboden af 13()6 forbyder udlændi11ger at kjøbe spærrer, bord eller rafter af andre end af kongsgaarden, raad- mændene og husbønder11e i l7lye1l. I l299 kom det første forbud mod landprang. Det forbydes folk at C—fare med kjøbma1ndsskab og have torv foran hver mands dør. Alle kjøbmænd skal flytte sit gods til kjøbstaden og sælge det der». Skibene blev endnu ned til omkring l30O bemandede paa gammel vis, saa at hver matroS var parthaver i lad11ingen, men udviklingen gik mer og mer i den retning, at en enkelt mand eller faa mænd eiede skibets ladning. og dette blev omkring l300 det sædvanlige