394 NEDENES .mT. til fornemme herrer og damer var kantede med pelsværk, helst med hermelin, naar de skulde være fine. Ikke lidet skind kom fra Norge, og l1erjetogene til Bjarmeland foretoges væsentlig for skindets skyld Fra Norge kom hermelin. bæver, graaværk, sælskind. oterskind og isbjørnskind. l)et meste norske skind gik vistnok til England Det russiske blev af hanse- aterne udført fra kontoret i Nowgorod og gik især til Mellemeuropa. Da Tore Hund flygtede over til England til Knut den store, havde han med sig graaværk, hæver og sobel, udbyttet af hans sidste bjarmelandsfærd. Om Norges udførsel i middelalderen faar vi oplysning i Tristrams saga. “ Der kom en dag seilende et stort havskib til Frankrig og kastede anker under kaStellet. Det var drevet di(l- hen fra det fjerne norden, og folkene var norrøne kjøbmænd med mangehaande varer: gWl’(l(IL’(Bl’k, hnidsk“iml, I)(e::1—r. sort sobel, fand- varP (d. e. hvalrostænder), þj(1fllt‘.9kf7?(f, h“gc1. (Il’(t(ltf?lZk(’ og mange h’I?í(Zf?I“i(’, mk-s. huden JIIlkk(’6’kl“N(f, ski-ei. (j(Pr(—. fl’(lIl, s1:ool Og als‘Z1“mS— nm“)—ene i“a)“(1r.» Skrei eller torsk som fm;flsk var Norges vigtigste udførsels- artikel i middelalderen. Allerede i Harald haarfagres tid og meget tidligere fiskedes der skrei i Lofoten og andre steder. Hvert aar samledes en stor flaade i Vaagan. Lige fra de ældste tider har man forstaaet at lade skreien tørre i vinden og derved gjøre den skikket til opbevaring og ud- førsel. Det viser selve ordet torsk, som egentlig betyder tor- ret fisk —. Bergen blev det store oplagssted for Lofotens torfisk, stapel- pladsen„ hvor der fandtes «en saadan masse tøriisk eller, som den kaldes, skrei, at det overgaar alt maal og tal“Þ—1, fortælles der, som før berørt, i det l:2te aarhundrede ’l’ørfiskeu spillede en stor rolle i middelalderens husl1ol(lning. Mellemeuropa og England var dengang katholske la-nde, som trængte fisk til fastedagene. E(lWard I bestilte alene ved en enkelt leilighed 10000 torsk og:3O(u)0 stoklisk foruden 2O læster røg(—sild og 2O barrels stør. Biskopen af Hereford kjøbte i l289—4lO fra begyndelsen af no- vember til Slutningen af marts hver uge sine regle1nenterede 24 stykker torfisk for 2 sh. 6 d. At tilberede torsken som klipfisk kom først i brug i det l7de aarhundrede. Tendesaltet torsk derimod synes at have været kjendt. Den kaldes ret og slet “salt iisk“— i modsætning til Salt sild, Salt makrel, salt gjedde (—tc. Om nordmændene selv i middelalderen forstod at tøndesalte torsken, er uvist. da det kun er fra udlandet, der tales om —saltet fisk» (eller torsk). lå
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/407
Denne siden er ikke korrekturlest