Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/408

C HANnm. os SKIBSFART. 395 Alt tidlig har silden spillet en stor rolle i vore forfædres husholdning, da det ansaaes for en landsulykke, at sildefisket mislykkedes, men der er ikke udført sild fra Norge, før silden mod slutningen af det l3de aarhundrede viste sig ved Bohuslens- kysten Den norske sild blev tørret ligesom skreien og forhandledes iflettede kurve (me-is(1sild). Det var den saakaldte hvide sild (alle(— album) i modsætning til den røgede sild (alle(? rubrum). 3O last norsk sild værdsattes i 13l3 i Ravensworth til:32 S. Sild maa have været en af Norges betydeligste udførselsartikler omkring l300. Den kunst at salte silden blev først opfundet i det l5de aarhundrede, og at røge silden kan man heller ikke have forstaaet i Norge. Af andre fiskerier synes käc:eit(:flskef at have været vigtigst. Af kveiten eller helleflynd1—en brugte man at tørre de yderste og fedeste dele og desuden stykket indenfor (indtil midtpartiet). Slig tørret kveite (Zoldnorsk raf3“ « de fede dele —, r(’klingr «.sidestrimlerne») var et almindeligt næringsmiddel. Af hvalen vandt man ei alene tran, men ogsaa hvalkjød har været benyttet som næringsmiddel; især en l1valart, reyðr, ansaaes for god og velsmagende, og hva1kjød blev udført til ud- landet. Tranen (0ldnorsk lý.s““iy) var dog det vigtigste I de gamle retterbøder nævnes lyse flere gange som udførselsartikel. Af sælhun(len brugtes sp(Pkket og skind(1f. Af hvalrossens hu(l lavede man reb (s1:a-rðreip,l, som var meget stærke og for- trinlige. H1:alrostændcr var i middelalderen en stor kostbarhed. Naar man skulde hædre fremmede fyrster og stormænd, sendte man dem falke og hvalrostæn(ler. Desuden udførtes fra Norge sk“iml og huden g]“(’f(’.S’Zií)l(f og .faareskind, (j(Pre, ’fllVl’L’(’lIl()S(’ og smal fra Island. Man har ment, at t-ræl(1.9fz1dskibningen fra Norge kun var ringe, før hollæn(lerne ved midten af det l5de aarhundrede be- gyndte at hente trælast-, og især før man i første halvdel af det 16de aarhundrede begyndte at sage tømmeret og oprettede sag- brug. De engelske toldruller viser dog, at trælast var allerede ved aar l3O0 en vigtig ndførselsgjenstand for vort land og kan i betydning stilles ved siden af eller foran silden. I)e store skogs havde i de ældre tider ingen økonomisk be- tydning, saa islændinger kunde i Norge frit hugge tømmer i kongens skog. Men senere blev det anderle(les. Haakon V’s retterbod af l306 søgte at indskrænke Salget af spærrer og bord til byerne, hvilket viser-, at trælastha11delen allerede da var af vigtighed Landenes ved Nordsjøens kyster var allerede 1 det l3de