Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/410

HANDEL OG SKIBSFART. 397 og hunspaen til master. Dette ord hunspaen er intet nederlandsk ord, men det oldnorske húnspánn, d. e. et stykke træ, som var fæstet til mastens top. Dette ord viser os, at byen Deventer fra Norge hentede sit tømmer, og at den der udviklede sin skibs- fart og lærte at forbedre sin skibsbygning. Ogsaa andre dele af Nederlandene deltog i trælasthandelen paa Norge; en frisisk skipper udførte i l294 fururafter fra Norge, og i 1398 førte et skib fra Zeeland s1)errer fra Norge o. S. v. Nederlænderne maa allerede i det 14de aarhundrede til sta- dighed have seilet til Norge for at hente tømmer. De varer, som nordmændene hentede fra England i middel- alderen, var først og fremst havde — Allerede Torolv Skallagrimssøn sendte Torgils gjallande til England for at kjøbe hvede, honm“ng, v-in og klæde Hvede hlev’ snart en af de vigtigste indførselsartikler i landet. Sverre takkede, som omtalt, englænderne, som bragte hvede, hou- ning, mel og klæde til Bergen. Tyskerne derimod førte bare vin. Naar engelske skippere faar leidebrev for at seile til Norge, saa er det altid for at ud- føre hvede og kjøbe tørfisk. I—lansestæderne, især byerne ved Østersjøen, drev aldrig nogen betydelig hvedeudførsel. Fra de preussiske stæder kom der der- imod en mængde rug. Og med nederlænderne, som ogsaa udførte meget hvede, stod Norge endnu ikke i nogen livlig handelsfor- bindelse. Fra omkring l35O synes hvedeudførsel fra England at være ophørt. I Edward III’s sidste tid og under Richard II seilede skipperne ikke med hvede, men oftest med malt og klæde Dernæst udførtes til Norge fra England tøier. I Danmark og Sverige kom næsten alt klæde fra Tyskland og Nederlandene, men i Norge fra England. I den ældste tid kom vistnok al vin over England. Men under Sverre begyndte tyskerne at seile til Norge og førte vin med sig i slig mængde, at den blev ligesaa billig som øl. Det var sur rhinskvin. Tyskerne alene indførte øl, og tysk øl var i middelalderen ligesaa anseet som nu. Man havde forskjellige sorter, fra det aller stærkeste ned til potøl. Det tyske øl førtes over hele Nord- europa, ikke mindst til Norge, og fortrængte for en stor del det hjemlige øl. Ved siden af det, som her er næv11t, kom en hel del andre varer fra England i middelalderen, luksusgjenstande og finere haandværksprodukter til pryd for høvdingernes sale, som Magnus Barfod fik dem fra en kjøbmand i l‘incoln.