Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/419

406 NEDENES Anr- af de større dimensioner, 3O—54 fods, men ogsaa 18—24 fods, for det meste af furu. Hovedmarkedet for bjælker var Holland; den mindre værdi- fulde skaarne last samt huggen smaalast gik til Danmark, dog tog Holland ogsaa endel af disse sorter. Bjælkerne, hovedsagelig fra Drammen, blev i almindelighed hugget fra 18—36 fod lange og benævntes maaks-bjælken naar de holdt 11 hollandske tommer i diameter l fod fra to1)pen, og undermaals, naar de faldt under l1 tommer top. Undermaalsbjælker betaltes halvt saa høit som maalsbjælker. Med Drammen deltog byerne ved Langesundsfjorden samt Aren- dal og Kragerø i bjælkehandelen. Sagtømmeret kaldtes maalstømmer, naar det holdt l2 tommer- top, under l2 tommer var det undermaals, ogi Drammens vasdrag regnedes 2 1l til 12 tommers Stokke og 4 10 til 1l tommers Stokke for en l2 tommers. I aaret 1774 udbrød den nordamerikanske frihedskamp og i denne krig indvikledes ogsaa Frankrige og Holland. Danmark og Norge nød under krigen fordelen af skibsfart under neutralt flag. hvilke fordele kom især vor fragtfart og fiskehandel tilgode; dog steg ogsaa trælasten i pris. Trælastfragterne var under krigsperioden for fartøier fra Drammen til England 46—-5O sh. og til Irland 68—70 sh. pr. 1O0 (l2O) beregnede bord (lO fods lV2“ — den nuværende Drammens standard, hvorefter fragten derfra beregnes) og for bjælker til Holland fra 44—45 gylden pr. tylvt (fragten regnedes efter 8O fods bjælker, hvortil de øvrige længder reduceredesl. Efter krigen faldt de ned til respektive 19, 20, 27 og 28 sh. til England og Irland. Bjælkepriserne steg i Holland under krigen paa grund af de høie fragter ligetil 8 gylden pr. stykke Ild fods maalsbjælker. medens tylvten paa udskibningsstedet, Drammen, kun kostede 8 rdl., hvilken pris var gjældende i l787. Om end priserne i udlandet paa denne tid steg, høstede skogeierne neppe tilsvarende fordel paa grund af den mindre konkurrance i trælasthandelen og det afhængighedsforhold, hvori de i almindelighed stod til udskiber11e og sagbrugseierne. Som oftest maatte de. som berørt, trods forbudet i reskript af 6te september 1688 § 2 modtage betalingen for sin last helt eller for en større del i varer efter den pris, som kjøbmanden satte; fordredes kontant betaling, maatte skogeierne taale større eller mindre afdrag i prisen. Man maa overhovedet ikke af de høie priser. hvormed lasten er betalt i udlandet, ledes til at tro, at priserne paa udskibnings- stedet har staaet forholdsvis ligesaa høit; oftest har udlandets