Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/420

Denne siden er ikke korrekturlest

HANDEL OG SKIBSFART. —l0Y trælastpriser steget, blandt andet paa grund af høie fra-gter, saa- ledes som f. eks. under den nordamerikanske krig. De tillæg, som fragterne gjør i prisen paa de udenlandske markeder, maa naturligvis ligesaavel som toIden og øvrige ud- gifter ved udskibningen fratrækkes, naar man vil komme til et rigtigt resultat med hensyn til lastens sande værdi, og beregne den gevinst, der tilflyder udskiberen som saadan, saameget mere som det kan være et rent tilfælde, om denne tillige er reder og saaledes nyder fordelen af de mere eller mindre høie fragter. Udførselen var i aarene l776 til l783 i gjennemsnit 122 752 læster aarlig. Klager over kjøbmændene, Som de fra Nide1vens —vasd1—ag, høres ogsaa fra Setesdalen og Tovdal. — Gjellebøl beretter, at de største skoge i forrige tider er af de enfoldige bønder til kjøbmændene afhændede for en meget ringe pris, ja undertiden (efter sigende) for en matte tobak. Tømmer- hugsten var heller ikke synderlig fordelagtig, dels fordi skogene aar efter aar idelig aftog, og der faldt ikke saa Stor last Som ni gamle dage; dels fordi tømmerhugst og tømmerkjørSel om vin- teren kostede bonden for meget. Bonden oppebar tidt og ofte i forveien for meget korn og andre varer paa den last, som han først skal skaffe, og lidet eller sjelden fik han betaling for sin last i rede penge, men maatte lade sig nøie med varer, som kjøbmanden kunde værdsætte saa høit, som han vilde; ved tøm- merdriften forsømte bonden tidt sit agerbrug og andet nødvendigt arbeide-; man mærkede almindelig, at de fleste, som intet tømmer- brug havde, men lagde vind paa gaardsbruget, stod sig bedre. Skogbrugeren levede vel bedre med øl, brændevin og andre varer, hvormed de blev forstrakte af kjøbmanden, men det var dog sjelden, at nogen af dem eiede penge, hvad der dog kunde træffes iblandt dem, som alene ernærede sig af deres jordbrug Privilegierne for Kristiansand paabød, at al trælast og alle andre varer, der udskibedes paa sti-ænkningen mellem Kragerø og Egersund, først skulde tilbydes Kristiansands handelsborgere, før den maatte sælges andetsteds. Skipperne, som kjøbte last fra Toridal og Tovdal, maatte laste trælasten paa Kristiansands havn. Om trælasthandelen i gamle dage er der fra l789 en skil- dring, i hvilken forfatteren kalder trælasthandlerne for b(everP, bønderne for oddere og trælastmærkerne for (—korn. Den hidsælt(—s i uddrag med 11deladelSe af dyrenavnene: Handelen dreves med stor fordel for de ældste og fornemste trælasthandlere med bønderne oppe i fjeldegnen, og hvis nogen fremmed vilde trænge ind i denne handel, søgte trælasthandlerne, som tilegnede sig monopolet, at knække forsøget ved følgende frem- gangsmaade Al bøndernes last maatte flødes ned af en elv