Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/428

HAN1)E1. os SKIBSFART. 415 Tolden var paa en enkelt undtagelse nær ens for alle læng- der mellem H og 2O fod; de mindre af disse var lidet værdifulde i sig selv og maatte saaledes bære høiere told end de støn-e; en stor del af vor last staar tilbage for den øvrige europæiske og den kanadiske i længde og bredde, skjønt den er af bedre kvalitet, og det blev umuligt at udføre denne til England. Efter aaret l8l3 kunde det ikke nytte at udskibe nogen- somhelst skaaren last under lO fods længde, ingen 2den sort la-st under II fod i længde og 8If4“ i bredde. Intet t-ømmer undtagen fnrutømn1er af de større dimensioner kunde udføres. da tolden, fragten og øvrige omkostninger var større end det salgsbeløb, der kunde paaregnes. Bord, planker og battens under 21Z‘2 “ tykkelse bragte ogsaa liden eller ingen fordel. Den kanadiske last, der indførtes saa godt som toldfri, tryk- kede priserne paa den norske, og denne havde desuden at kon- kurrere med den fra Østersjølandene; paa grund af større længde og bredde kunde denne trods de høiere fragter sælges billigere; den norske høie udførselstoId bidrog ogsaa sit til at formindske nettoudbyttet. Vor trælasthandel vilde næsten gaaet tilgrunde, dersom ikke samtidig Frankrig havde aabnet et marked for den mindre og slettere sort last. Frankrigs told— og skibsafgifter lagde ikke dengang som senere hindringer i veien for afsætning af last af alle dimensioner; i konknrrenCe med de øvrige europæiske lastesorter maatte de norske produkter vinde paa grund af den gode beskaffenhed og de mindre fragter, som lasten havde at bære. Udførselen til Frankrig steg derfor stadig, medens den til England aftog mere og mere. Der udførtes saaledes: Til Frankrig Til England Læster. Læs1er. I 1805 . 5511 147 761 I 18l5 . . 12475.2 98 976 I 1819 .... 26 448 68 438 1817 var især et daarligt aar; trælastpriserne var sunket betydelig som følge af den engelske handelskrise i l8l5. Priserne var saa slette, at Kristiania tømmerdirektion over- veiede, om de i dette aar skulde indstille nordflødningen i det glommenske vasdrag, da flere af de større handelshuse lidet eller intet tømmer havde mærket. Priserne steg atter noget, men var dog lave lige til 1823. Tømmerpriserne var i denne periode knapt IZ‘s af, hvad de i de sidste 20 aar havde været.