Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/429

416 NE1)ENES AMT. I 1825 udbrød en stor engelsk handelskrise, der ogsaa strakte sin virkning til Norge. Aaret l826 var et daarligt ha-ndelsaar; klagerne over penge- trang og mangel paa afsætning var høilydte. Den provisoriske anordning af 27de februar l826 nedsatte trælasttolden til l spd. 24 Skilling pr. trælastlæst, men konjunk- turerne var slette lige til aaret 1838, da trælastpriserne atter begyndte at hæve sig. I aaret l842 opnaaedes den i mange aar ønskede regulering af den engelske toldtarif. ’To1den blev beregnet efter trælastens kubikindhold, hvorved den norske last kunde konkurrere saavel med den øvrige euro- pæiske som med den kanadiske last. Den engelske trælast-told blev senere nedSat. Aarene 1847 og 1848 var paa grund af handelskrise og revolu- tioner mindre heldige for trælasthande1en. Fra l849 af har trælasthandelen givet udskiberne fordel, og tømmerpriserne blev en længere aarrække høie. Klager over kjøbmændene og over flødningen i elvene fort- sattes fremdeles. Arendals trælastha.ndlere havde siden konventionen i l789 aarlig betalt ca. 4000 rdlr. til elverensning og fremflødni11g af gammel og ny last. Man havde dog ikke opnaaet at faa flødningsvæsenet ordnet paa en tilfredsstillende maade. Bønderne optog sagen paany. Ved resl. af 13de marts 1824 nedsattes en kongelig kommis- sion for at bereise det arendalske vasdrag, undersøge manglerne ved lastedriften og foreslaa midler til den hurtigste og mindst bekostelige fremdrift af 1asten. Den 1angsomme flødning i elvene og andre omstændigheder bevirkede, at skogeierne længe ikke fik sin last betalt saa godt i Nidelven som i Drammensvasdraget og andre vasdrag. Endnu saa sent som i l859 klager forstmester Th. Mcjdell over flødningen og handelen i Nidelvens vasdrag. Han oplyser, at intetsteds gik flødningen saa langsomt som i Nide1ven og dens bielve, og trælastpriserne var lavere end i noget andet skog- opland. Bønderne tjente ikke synderligt mere ved at hugge i sine skoge end ved at gaa paa arbeide for dagløn hos fremmede Skogene var oftest paa ubemidlede grundeieres hænder, og deres store udstrækning og fordeling mellem mange bønder, medens der var et lidel antal trælasthandlere, havde hindret konkurrancei tømmerhandelen; skogene afgav tømmer, uden at eierne ved de ældre priser kunde erhverve saa stor uaf-