Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/434

HAN1)E1. OG S1(1BSFA H—P. 421 fra Danmark. Ogsaa danskernes handel her blev tilladt. Der- imod fo1—bedes al indførsel fra udlandet paa det nær, at de paa den sidste reise, de foretog om aaret med sine skibe, fik lov til at indføre, hvilke varer de lystede, dog kun paa betingelse af, at Varerne skulde fortoldes i Kristiansand, hvor ogsaa skibene maatte overvintre. Men for denne forøgede handelsrettighed maatte indbyggerne af Arendal og Østen-isør betale til Kristian- sand Ve af, hvad denne kjøbstad havde at udrede til kommunale byrde1—, svare 2 pct. af al den trælast og and-re varer, som de forhandlede, Samt erlægge en Skilling af alle skibes læstedrægtig- hed under navn af kaualpenge. Disse afgifter ophævedes ved reskript af 8de mai l71O. SkîbSbygge1’î har været en meget vigtig næringsvei i Ne(le- nes amt, men eftersom dampskibene mere og mere overtog fragt- farten i verdenshandelen, er den livlige bygning af træskibe af- taget eller helt ophørt. Skibsværfternes antal var i 1875 55, i 1880 4O, i 1885 3O og i 189O i drift 24, hvoraf 8 i Fjære I Fjære blev omkring 1890 grundlagt et jernskibsbyggeri i Fevig, der senere er gaaet over paa udenlandske hænder. Det vigtigste skibsbyggeri i amtet er nu Fevigs og HasseZ— dalens jernskibsbyggerier; ellers er skibsbyggeriet ubetydeligt; der bygges nogle faa mindre og middelsstore træseilskibe i Fevig og i Arendals og Tvedestrands Omegn samt et par trædampskibe i distrikterne omkring Grimstad og Risør. Af de her byggede træ- seilskibe er nogle afhændede til Danmark, dels færdige og dels efter byggekontrakt, og nogen bygning for dansk regning foregaar. Hasseldalens jernskibsbyggeri i Grimstad begyndte i 1899 med bygning af dampskibe. Ved Fevigs jernskibsbyggeri er i l896—19O0 bygget 20 staaldampskibe. Af de i den senere tid leverede skibe er et par byggede for engelsk regning. I den senere tid er indkjøbt endel ældre jernseilskibe samt flere engelske seilfiskefartøier og andre smaaskibe til brug i al- mindelig fragtfart. Grimstad var det sted, som længst holdt ud med bygning af træskibe. Her var en flittig skibstømmermandsstand, der nøiede sig med lav dagløn, og som var bekjendt for godt arbeide. Ved Fevig fik man til en begyndelse endel øvede arbeidere fra jernskibsbyggerierne i Bergen, men det varede ikke længe, før arbeidsstokken hovedsagelig bestod af stedets folk. I femaaret 1896—l9OO byggedes i amtet 34 skibe med en drægtighed af 27 542 tons, medens der i femaaret l891—95