Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/435

422 NEm-:NEs AMT. byggedes 8l skibe med en drægtighed af 51469 tons og i fem- aaret 1886—9O 74 skibe, drægtige 38 725 tons. Skibsbyggeriet fik vel egentlig betydning sidst i det 17de aar- l1undrede, ialfald var bygningen af et større skib i Nedenes amt tidligere en Sjeldenhed saa st;or, at Peder Claussøn omtaler det i sin Norges beskrivelse. I midten af det 18de aarhundrede har skibsbyggeriet været betydeligt Kalm fortæller i 1753, som berørt, at der alene om- kring Grimstad stod 14 skibe paa stabelen i 1747. De fartøier, med hvilke hollænderne hentede trælast i det 18de aarhundrede, var koffer, smakker med sværd og tjalker med l mast; kofferne var galeasriggede. Med udskibningen af trælast til Holland og Danmark tog skibsbyggeriet opsving. De ældste skibe var kreierter, fartøier paa ca. 2O kommeree- læSter, med 3 master og antagelig gaffelseil. De seilede mest paa de danske havne. Det var fartøier med høit agterskib og stort agterspeil, hvori der var 2 vinduer. Navnet stod skrevet med hvide eller gule bogstaver paa mørk bu11(l. 0mkring midten af det l8de aarhundrede begyndte man at bygge større fartøier, nemlig brigger paa ca. 4() kommereelæster, uden bramseil og storseil, korte med høit agterskib, agterspeilet med 2 vinduer samt en saakaldt «kongelygte» paa hakkebrættet med ruder paa alle sider, indrettet til at sætte flere talglys i. Kahytten i nævnte brigger var stor og rummelig; lugaren var udenfor, og foran opgangstrappen var kabyssen eller skor- stenen, da den var opmuret af mursten med og røghat over dækket Disse brigger kaltes «jutebrigger», og de seilede paa Danmark og især paa Jylland. — “ I den sidste halvdel af aarhundredet tiltog handel og skibs- byggeri. Skibene blev større, og farten udvidedes til England og Irland, ja endog til Middelhavet Under den amerikanske uafhængighedskrig var det gode tider for de norske skibe. Velstanden tiltog, og skibsrederne blev vel- staaende mænd. Fartøierne, som b)’gg(§(lGS, var jutebrigger og slupper, hollands- farere eller brigger paa 60—70 læster, langfartsbriggerne 80—-lO0 læster; disse var fuldriggede eller k1“ydsseilede, 6 bramseil. Be- mandingen paa disse var l7—l8 mand. Førerne af saadanne skibe var ogsaa anseede for storskippere og kunde 1“angere med 1niddelhavsfarerne. Paa de ældre brigger fra begyndelsen af det l8de aarhun- drede saa skreg og takling anderledes ud end de nuværende seilskibe. Baugen var temmelig ret op og ned, skroget forholds- vis kort og dybt, agterenden stor og flad, ofte med en rad store