Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/448

HANDEI.. OG SKlBSFART. 435 I denne tid gik den norske handelsflaade efterhaanden forbi den hollandske, italienske, tyske og franske, saa at den i ton- nage blev den tredje, om den end i transportevne ikke.æaede Frankriges handelsflaade med dets betydelige dampskibston- nage. — Skibsrederne havde imidlertid i det hele og store ladet damp- skibsflaadens udvikling upaaagtet og var ikke tidlig nok rede til at kaste sig ind i dampskibsfarten. I den første halvdel af syttiaarene gjorde Seilskibene ud- mærkede forretninger, hvilket i ikke ringe grad var aarsag til, at skibsrederne i det hele fremdeles holdt paa seilskibene, naar undtages Bergens, der fra først i syttiaarene udviklede sit damp- skibsrederi og skilte sig ved sine seilfartøier. I 1879 gik vor handelsflaade absolut tilbage med 16 0OO tons. Siden 1879 har Norges handelsflaade vistnok i det hele taget gaaet frem; men seilfartøierne har arbeidet under vanskeligheder, saa fremgangen i Norge har ikke været saa stor som i de fleste andre lande. “ Siden l879 har den norske handelsflaade gjort forholdsvis store fremskridt, og ingen seilskibsflaade har forholdsvis holdt sig saapas godt; men de uheldige forhold for Seilskibene har trykket den hele skibsfart, saa det ofte er blevet til tab, og udbyttet har overhovedet været tarveligt Rigets dampskibstonnage har i de fire aar fra 1895 til 1898 faaet en tilvækst af 173 728 tons eller 66 —pct., medens seilskibs- tonnagen aftog med 214 467 tons eller l6 pct. Den samlede tonnage af dampskibeog seilskibe er i de fire aar aftaget 41000 tons; men dette mere end opveies ved dampskibenes større trans- portevne, idet den beregnede effektive tonnage viser en forøgelse af 411000 tons = 18 procent i løbet af fire aar. Den sidste menneskealder har været en vanskelig overgangs- tid for vor skibsfart. Seilskibene har maattet ombyttes med damp, idet seilfartens farvande er blevet færre og færre. Forandringen har taget tid, og mange smaa rederier har vis- net bort. ’ Dampen stillede nye og større krav til skibsfarten, og det gjaldt at følge med. Aaret 1879 danner som berørt et vendepunkt i vor skibs- fart. Da var flaaden udviklet til den tredje i verden efter tonnagen. Siden er flaaden nok gaaet frem, men da rederne be- gyndte for sent med at øge sin dampskibstonnage, blev de agterud- seilet, navnlig af Tyskland. . Endnu er Norges plads numer 4 i tonnagen, men deraf er 800 0O0 tons seilfartøier, for en stor del gamle skibe. I den sidste menneskealder er begyndt en ny epoke itrans-