GEo1.oG1. 35 Det antages at have været en sammenhængende landis, som dækkede Norge, Sverige og Finland med udbredelse over den største del af Rusland, Danmark og hele den nordtyske slette med Holland og delvis Storbritannien. Det sees blandt andet deraf, at stene fra Kristiania Omegn optræder i Jylla-nd, Vesttysk- land, Holland og England Flytningen af de fremmede blokke, der betegner isens be- vægelsesretning, synes i et tidsrum af istiden at have fundet sted langs Norges sydkyst, fra nordøst til sydvest, og bevæge1sesret- ningen synes paa et stadium at have dreiet rundt kysten, eller den har gaaet rundt ved Lindesnes opover til Jæderen, eftersom man her støder paa ikke faa fremmede bergarter fra Kristiania- fjordens omegn. Ismasserne fra det sydøstlige Norge og fra Sverige og Finland synes paa et stadium af istiden at have fyldt Ska- geraks bækken og at have taget veien langs kysten. Et bevis herpaa er f. eks., at blokke af Tønsbergs porfyr og Larviks syenit findes paa Sande udenfor Dybvaag. Blokke af rød lersandsten og almindelig brun feldspatporfyr enten fra Skiensdalen eller fra Holmestrand og Horten findes paa. .l[e“r-dø udenfor Arenda1. — Ved Rorevatns vestlige ende nær Grimstad er iagttaget i 80 m.s høide en stor blok af det larvikske syenitfelt. I Bliksund, mellem Lillesand og Kristiansand, saa Keilhau en syenitblok, 6 fod lang, fra Fredriksværn. De her nævnte blokke tyder paa en flytning langs kysten. S Senere begyndte ismasserne at smelte, isen trak sig ti1bage, Skageraks bækken var ikke længer fyldt af is, men indlandsisen havde en grændse, som er angivet ved de jøkelgjærder eller moræner, som isen lagde op foran sin ende. Eftersom bræens ende skred tilbage, har den efterladt deslige spor, der tillader at slutte sig til dens udbredelse. Særlig mærkelig er en overmaade lang endemoræne, som kan følges over Smaalenenes amt, Jarlsberg og Larviks amt, Brats- berg amt og tillige som banker udenfor kysten af Nedenes amt. Den kan efter de svenske og finske geologer ogsaa spores i Sve- rige og Finland lige til de store russiske sjøer. Allerede Keilhau har omtalt denne endemoræne under navn af raet paa sti-ækningen fra Fredrikshald til Moss og vist, hvor- ledes de ligger foran forskjellige sjøer, saaledes Venraet foran Femsjø, Rokkeraet for Rokkevatn, raet ved Gleng, ved Tunesjø, ved Vandsjø. Paa lignende vis strækker der sig et ra som en— fortsættelse af Smaalenenes ra fra Horten mod sydvest foran en række ind- sjøer, hvoriblandt Farrisvatn, hvor bøkeskogen ved Larvik ligger paa morænen; denne moræne gaar ud i havet ved Helgeraaen.
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/48
Denne siden er ikke korrekturlest