Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/480

REFO1.1(N1NG. g 467 Skjægget bærer de i almindelighed i form af smaa bakken- barter. Befolkningen har smaa hænder og fødder og en smuk kraf- tig vrist. Mændene er høie, medens kvinderne er smaa, men kraftige, bredskuldrede og velbyggede. Ogsaa mellem disse vil man be- mærke to — paa grund af kvindens ringere variabilitet — kanske vel saa udprægede typer som hos mændene, en med et længere og smalere ovalt ansigt og finere træk og mere langskallet hoved- form og en med et rundere, kortere og bredere ansigt og kortere hoved Blandt begge kan man ikke sjelden finde fuldstændige skjøn- heder, og som regel udmærker Setesdalen sig fordelagtig ved sine smukke kvinder i stærk modsætning til bygderne udenfor. Da de i almindelighed bliver gift i en ung alder og da ofte kommer til at maatte forrette tungt arbeide og føre et slæbeliv, taber de snart sin skjønhed. Til at forskjønne ansigtet bidrager den smukke teint; dertil kommer en i almindelighed vakker mund med hvide tænder, smaa, fine hænder og smukke fødder med høi vrist, der frem- hæves yderligere ved karakteristiske sko, et vakkert ganglag og en sjelden naturlig gratie, medens kvinderne i bygderne sønden- for sjokker afsted. Setesdølen er i almindelighed velbygget og kraftig med godt brystomfang i forhold til den betydelige middelhøi(le. Men han er dog ikke letvindt som vestlandsk fjeldfolk eller hallingdølen. Hans ganglag er ikke let eller elastisk, men heller tungt fremad- skridende, ofte noget vaggende, med store skridt ligesom østlæn- di11gen; holdningen er mere lud end rank, men det er forøvrigt stærke og haardføre folk, om end maaske ikke i samme grad ud- holdende som vore øvrige fjeldfolk. I fysisk henseende er de ikke (legenererede i sin ensomhed, skjønt dalen synes at have været befolket helt fra den ældre jernalder, og maaske har der været folk ogsaa i stenalderen. Setesdølen er en i legemlig henseende ualmindelig vel ud- rustet race, og tiltrods for de hyppige ægteskab mellem slægtninge, hele 16.07 pct, er de et ogsaa i aandelig henseende friskt folke- færd med gode naturlige gaver, kvikke og opvakte. Der er færre idioter og døvstun1me end i bygderne udenfor og i det øvrige Øst— og Vest-Agder. Dette er mærkeligt, da befolkningen i begge tinglag blot udgjør omkring 440O menuesker, og i aarhundreder har de kun sjelden giftet sig udenfor sin hjembygd. Men befolkningen har ført et sundt liv paa heien om som- meren og i dalen om vinteren, fjernt fra brændevin, og ernærin- gen maa, skjønt tarvelig, have været god og tilfredsstillende.