Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/483

470 NEDENES AMT. paa en konsonant med a foran og baade første og anden stavelse er korte. Ved udjevningen har ord som gamal, hamar faaet formerne gaamaal, haamaar. Denne forandring er gaaet for sig paa den maade, at ord paa konsonant med a foran (gamal) har faaet for- længet dette anden stavelses a til aa. og saa har dette aa virket paa a i første stavelse, saa ogsaa dette a blev til aa, gamal bliver til gamaal og dette til gaamaal. Dette fortsætter med flere eller færre ord lige ned til kysten. Der er det dog kun nogle træers navne, som udtales i slig form: apal (æbletræ) heder aabaal, a-sal aasaal, brakall (troldheg) braa- gaal, medens de hyppigere forekommende ord har e, hammer, gammel. Den slappe vokal e er meget udbredt. I Setesdalen og Aamli opstaar den kun af a og r, f. eks. i infinitiv, kaste; i og u forekommer meget ofte og meget skarpt udtalt i endel- serne. I kystbygderne svækkes ogsaa i og u foran en endekonsonant til e, saaledes bliver oldnorsk jǫkull óøkul, en istap) til jaagel, oldnorsk stǫpull (stabel) til staabel, oldnorsk nykill (nøgle) til nygel. Fjeldbygderne og sjøbygderne skiller sig meget fra hinanden i behandlingen af de lange vokaler. Inde i landet er de gamle lange vokaler gaaet over til halve eller. hele diftonger, men langs kysten er de beholdt. T ime heder i Setesdalen tCimi (Bygland) og teimi (Austad og Valle), myr er blevet til m“yr og muyr, hus til h(’us og heus, ret til ro“t og rout. Andre steder i amtet er de næsten uforandrede; time heder time o. s. v. Der findes dog nedover langs Nidelven lige til kysten ved Arendal mere eller mindre af de nye tvelyd, idet man ogsaa der siger t‘?ime, hC’us, bCy. Sydligst bliver ogsaa det gamle á til diftong, mil bliver naol og tr1lð trao, men denne udtale er nu temmelig forældet. De gamle korte vokaler er i Setesdalen temmelig uforandrede; vid heder vit (med lang i), kløv heder klyv. Langs kysten mellem Tvedestrand og Grimstad er der overgang fra a til henimod æ foran r i ord som arm, som bliver til ærm. par-t til pært; ligesaa er der overgang fra o til henimod H foran r (o1—m bliver til ør-m) og foran gg, d(l, ll; saaledes bliver Od til edd. Baade i fjeldbygderne og ved kysten virker m og n paa de foregaaende vokaler, især paa u, saa at hund almindelig heder harm eller hond. De gamle diftonger er i Setesdalen blevet bredere end ellers, hvit (hed) bliver haite, blød blaute, gjemme jaayme. Paa kyststrækningen her er dialekten noget tilnærmet til dansk, idet kort p, t og k gaar over til b, d og g, saaledes siger