„ BEFo1.1(N1NG. 5 1 9 rerede melk igjen og kjøber billigt marga-rinsmør. Efter sam- lagenes nedstemning i Arendal, Grimstad og Lillesand har brugen af hjemmelavet ribsvin kommet stærkt paa mode. En stor del af kystbefolkningen har havt sit udkomme ved skibsfarten,— men i de senere aar har seiIskibene givet lidet udbytte. Distriktets økonomiske bæreevne er derfor mindre end tidligere. Det er vanskeligt at opdrive arbeide for alle dem, der tidligere var beskjæftigede ved skibsværfterne. Kapitalens og indtægternes forringelse viser sig ikke udvendig. Efter klædedragt og indbo at dømme skulde her ikke findes nogen egentlig nød. Fattigbudgetterne er dog spændt i byerne og kyst- distrikterne. De mere inde i landet liggende bygder har endnu skogen at ty til; denne udnyttes da ogsaa stærkt under de gode trælast- priser og skaffer arbeide for mange. Alle levnetsmidler er dyre, specielt melk, hvorfor denne for manges vedkommende maa er- stattes med kaffe. Forøvrigt er de hygieniske forhold i kystdistrikterne gode, navnlig med hensyn til renslighed; beboelsesværelserne er meget ofte lave, og da værelserne holdes til stads, ofte ogsaa trange og mørke. Beri-beri omtales i medicinalberetningen fra Nedenes amt for l897 som en sjeldnere sygdom; der nævnes i 1897 4 tilfælde, deraf 2 i Østre og 2 i Vestre Nedenes lægedistrikt; de sidstnævnte endte dødelig. Doktor Stian Erichsen i Tvedestrand anfører dog, at der i aarets løb har været behandlet ikke faa tilfælde af denne syg- dom hos hjemkomne sjømænd, ligesom der paa de i omliggende distrikter hjemmehørende skibe er indtruffet ikke faa dødsfald af heri-heri under deres fart i de sydlige have. Beri-beri er desværre i de senere aar ikke nogen sjelden sygdom paa norske seilskibe, og den skal her omtales. Imellem aarene 1893 og l898 er efter undersøgelser af læge St’l(lll Erichsen i Tvedestrand paa 22 skibe, hvoraf l8 fra Tvede- strand og 3 fra Arendal, angrebet 122 mand, hvoraf 22 døde. Beri-beri er en i visse tropiske og subtropiske egne fore- kommende sygdom, der har været kjendt af de kinesiske, indiske og japanske læger allerede langt tilbage i tiden. I Japan be- nævnes den «kakke». I de senere aar har den vundet større udbredelse, for- uden iJapan, Kina, Indien og Brasilien er den efter oplysninger af «den departementale komite» hjemmehørende ogsaa i Bagindien, Filippinerne, Ny-Guinea, Ny-Caledonien, Fidji-Øerne, Cuba, Guade- loupe, VeneZuela, Cayenne, Paraguay, Reunion, Maurit-ius og paa kysten af Madagaskar.
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/532
Denne siden er ikke korrekturlest