Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/556

BEF()1.1(N1Nc. 543 alle reiser nu; bygden var da tom, gaard efter gaard laa forladt og øde, høist en forhungret, mjaue11de kat kunde man træffe paa, saa dalen gjorde indtryk af at være herjet eller uddød, som den laa der lydløs og livløs. Husdøren stod aaben, og i gangen indenfor stod en stor træ- saa (et kar) fuldt af surmell(, og ved siden af stod en stor stabel med gammelt fladbrød. Blandt de gamle skikke, som holdt sig længe i Setesdalen, lige til et par aartier ind i det l9de aarhun(lrede, skal nævnes h(—sfekampene. h(1stefh-ing(m(Þ eller skei(lme. Der er en hel del stedsnavne, som vidner om, at deslige hestekampe er holdt rundt omkring i landet, saaledes Skei i Døn- nes i Helgeland, maaske ogsaa 1Sk*iaaker, Skei()akr i Lom, Halling- .s-keidef paa fjeldet mellem Aal og Lær(lal, GamIskei(leme nær Stav- anger, eksercerpladsen Skeid i Surendalen, Sk(’([—S“I7l-O paa Romerike, 1Skje[lsvoll i Vaage, Skat-ik i Beitstaden. Leikvoll i Selbu og flere steder, Liknes i Kvinesdal o. s. v. Et minde er ogsaa nogle navne paa fjelde, som Skeidsh(ZstPn, Skeidsgampm o. l. Paa en i Eggeby kirke i Upland i Sverige i 1863 funden runesten fra den ældre jernalder er en hestekamp afbildet, og disse synes efter dette at være urgamle Sagaerne omtaler flere steder hestekampe i Norge og paa Island. «Skeid» betyder en flad vei paa en mo, der benyttes til kjøre- eller ridebane. Navnlig om høsten, naar folerne toges hjem fra fjeldet, holdtes disse kampe. I Setesdalen har «skeidet» holdt sig som betegnelse paa den tid af aaret, da skeidet holdtes, idet det i almindelighed betegner en dag i de sidste uger af august maaned. Gjellebøl, i hvis tid endnu disse skeid holdtes, beskriver disse og siger, at skeidet bør altid holdes Lovise dag i august maaned, hvis den falder paa en lørdag, hvis ikke, da enten lørdagen foran eller lørdagen efter: dog saa, at den ikke maatte gaa ind i sep- tember. Paa denne dag samledes en stor mængde folk med sine heste paa en plads tæt ved præstegaarden, som kaldtes Skeivolden. Naar de er forsamlede, bringer de frem paa pladsen en hoppe, og til denne hoppe løslader de to hingste ad gangen, som følgelig bides og slaas om, hvem der skal blive mester af hoppen. Naar disse er trættede, fremledede de to nye til samme skuespil, og saaledes holdt de ved, saa længe de havde heste tilbage. Hvad for et underligt syn dette var, kan man let forestille sig; man hørte ikke andet end hestenes modige vrinsken og fol- kenes letsindige skrigen og raaben. Mange af disse umælende kreaturer tilredede hinanden paa en C