Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/56

AARST1DERNE os vE1R1.1GET. . 43 H11le1’ omtales fra forskjellige dele af amtet, og endel af dem skal her nævnes: I Haugsjaakniben under gaarden Haug.sjaa i Froland findes en hule i toppen af fjeldet i form af en bagerovn med plads for S—1O mennesker. Indgangen er trang. Ved gaarden T)oveneset i Bygland ligger ])“ovehedder (Tyve- helleren) oppe i den bratte væg af en af Aa-rdalsnuts udstikkere. Veien til hulen gaar gjennem en brat stenur. Andre huler i Bygland er: Skinneglopphelleren mellem Aaraksbø og Austad ved Helleviken, ])ovehelleren i Skorsfjeld. I Kyllands eiendom i Herefoss er en hule kaldet Rommunds heller, og tæt ved helleren er en jettegryde, som for en stor del er gjengroet. I Kil skog i Vegaarsheien, omtrent en fjerdings vei nord for gaarden, ligger Svendsknold; der er en hule ca. 7O fod dyb og 4 mindre huler i kalksten. Disse huler i kalksten er øiensynlig dannet af rindende vand, idet sædvanligt kulsyreholdigt vand har evne til at opløse kalksten. Under Kl-ingermyrknuten i Lien skog i Helt er en temmelig dyb hule ind under fjeldet Lindstøl nævner nogle huler i sine slægtstavler: Straks nordenfor Nærestad ligger Dukemyr, og der er indgangen til en lang hule gjennem Huldrej)eld. Om den gaar det sagn, at den er en fjerding lang-; gaar man ind i den, skal man først faa se dagens lys ved Simonstad, men ingen skal have været inde i den. Der er det sædvanlige sagn om en hund, som engang løb igjennem, og som kom frem med haarene brændte. Videre nævner Lindstøl Hen-riks-hulen ved Slettaas og Ette(lals- hulen ved Espeland. SI1eSI(I’e1l Og Ste11Skred. Særlig udsat for stenskred eller sneskred er ikke mange gaarde i amtet. “ Gaardene Tveil, Skaamedal og Naanesi Bygland er noget udsatte, og i Aam1i kunde nævnes Lia og endel af Øvre Ramse i Tovdal. Evig SIl0— Snefonner, der ligger aaret rundt, forekommer i Bykle og Va1le. Arealet angives til 13.97 km.9 = Aarstid erne og veirIiget. Nedenes amt ligger, som før angivet, mellem 58C 5‘5O“ og 59Ö41‘ 2O“ nordlig bredde. Solens opgang og nedgang ved sommersolhverv og dens op- gang og nedgang ved vintersolhverv sees fra forskjellige bredde-