Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/560

BE1—o1.KN1NG. 547 padden. Det vil sige, at to af brudgommerîs følge kjøbte bruden af to af brudens følge og akkorderede saa længe, til de blev enige om prisen. De talte ogsaa virkelig pengene op, 2O til 80 rdlr., eftersom bruden var rig til, og leverede pengene til brudekonerne. Brudgommen havde altid en kaarde i haauden, hvori var fæstet et hvidt haandklæde, og det enten han var soldat eller ikke, og enten han var ung eller gammel. i Naar brudgommen gik ud, huggede han først med kaarden tre hug i bjælkerne af alle kræfter, dernæst de to følgningsmænd. Her kom det an paa, at de ved huggene kunde faa store fliser af bjælkerne; jo større disse fliser var, jo lykkeligere skulde brudeparret blive. Derpaa begav de sig ridende til kirken med skrig og allarm og med en trommeslager. Ved ufornuftig og forceret ridning, især naar de var drukne, faldt de tidt af hestene og kom tilskade. Efter Vielsen red de tilbage til den egentlige bryllupsgaard, hvor (le, efterat de var samlede udenfor døren, modtoges med skyden og fulde ølskaale. Bruden skulde udenfor døren, før hun gik ind, drikke et lidet bæger brændevin samt kaste det tomme bæger over huset. Dersom hun kunde kaste det over huset, ansaaes det for et godt tegn for hende, men faldt det tilbage, eller blev det liggende paa taget, ansaaes det for et daarligt tegn. Derpaa gik hele brudeskaren under trommeslag ind i stuen og tilbords. Naar de var blevet Iystige, og bruden havde iført sig kone- skaut, sang de en salme og drak brudgommens og brudens skaal og gav hver efter sin evne fra 32 Skilling til 1 rdlr. Derefter kastede brudgommeu tre gange kaarden i veiret over nogle bjæIker. BIev kaarden liggende, ansaaes det for et godt tegu, men faldt den ned, for et daar1igt. Ved de ældre begravelser gik alle, som kom ind i ligstuen, hen til ligkisten, som stod paa en bænk ved Væggen med et tændt lys, Og der læste han paa knæ Fadervor. Naar alle var samlet, satte de sig tilbords, og efter maal- tidet holdt en af de ældste en lovtale over den afdøde. Derpaa sang de en salme. Saa drak de den afdødes velfærdsskaal, først de nærmeste slægninge, saa alle de omkring bordet siddende. Saa drak man paany og sluttede med en salme. Liget bares saa paa en stang af to mænd tre gange omkring aaren. Ligkisten blev derpaa lagt paa en slæde enten det var sommer eller vinter, og en stor skaal øl sattes paa kisten, og man drak paany.