Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/561

548 NEDENES Amt Ved kirken bares liget paa den samme Stang rundt omkring kirken, og stangen blev paa en sten paa kirkegaarden slaaet i mange stykker. P. L Lund, ca. 1800, anfører ogsaa, at de i hans tid bar liget 3 gange omkring aaren i røgstuen, før de gik ud af stuen med det. Dette skede, forat den døde ikke skulde gaa igjen. Af samme grund bar de kisten en eller flere gange omkring kirken, før den sænkedes i graven. De, som var budne til beg1—avelsen, samledes i ligstuen, hvor kisten sattes ind, laaget toges af, og ligets ansigt blottedes, forat de paarørende kunde se den afdøde. Naar laaget var lagt paa, tjente det som bord, hvorpaa man satte mad eller to brændende lys og mellem disse en stor bolle øl, blandet med brændevin. Derpaa reiste man sig, drak den afdødes velfærdsska-al, hvortil en indbød med en kort “lovtale over den afdøde, og som sluttede med en tak fra den afdøde for fremmødet ved hans eller hendes jordefærd. Denne takkedes ved at tømme den store bolle med øl. Bollen var en stor træskaal, i hvilken der svømmede en and af træ, en skjelsiug, hvilken hver gjæst skulde tømme. Idet man saaledes stadig bad fred for den afdøde i graven, forsynte man sig, efter præsten P. I‘. Lund, saaledes, at man neppe var sig sin tilvære1se bevidst, og om de end naaede graven, saa løb de i fare for at falde paa hovedet i samme. «Det har derfor tildraget sig, at Bunden af Kisten under- veis er falden ud, og at de, som bar den, var sig saa ganske ubevidste, at de ankom ved Graven uden Liget.» Nogle steder havde de et taug tvert omkring kisten og har den paa en lang stør paa skuldrene til graven. Her blev Støren omhyggelig slaaet i mange stykker, saa at de føg folkene om ørene og blev liggende paa kirkegaarden, hvor der i tidens løb blev en mængde slige stumper. “ Naar graven var tilkastet, faldt alle paa knæ omkring den, og idet de reiste sig, gjorde alle med høire haand et kors i mulden. Et bryllup va-rede 2 til 4 dage, og man saa, efter Gjellebol, næsten ikke en ædru mand i al den tid. Bryllupet blev kost- bar-t; til et større bryllup gik 8 til lO tønder øl, og kor-net til dette førtes helt fra byerne paa ubanet vei. Gjellebøl siger-, at de ikke forlod noget gjæstebud, før alle tønder var tomme, og det ansaaes for en skam, om nogen vilde lade sine gjæster gaa, før alt øllet var drukket. De brugte paa bordet ligesaa mange ølskaaler, som der var gjæster; disse ølskaaler var af træ, de saakaldte skjelsinger. De fleste kom sjelden fra bordet, hvor de havde sat sig, hele natten, og de drak, til de faldt om, hvor de sad.