Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/568

BEFOLKNING. ððå Gammel træskjærerkunst. De ældste kirker i Setesda1en var stavkirker, ialfald vides, at Evje kirke, Bygland kirke, Austad kirke, Hy1lestad kirke, Vegusdal kirke og Gjevedal kirke var stavkirker, men ingen af disse staar nu. Fra Hyllestad kirke, Vegusdal kirke og Austad kirke er imidlertid bevaret høist mærke- lige udskjæringer, der samtlige nu opbevares ved universitetet, og af hvilke de fra Hyllestad kirke især er berømte. Disse udskjæringer fremstiller begivenheder i Sigurd Faav- nesbanes liv eller rent hedenske billeder, hvilke er udskaarne med stor omhu og anbragte til prydelser i kirken. Efter L Dietri(“hson: «Om de norske Stavkirker» hidsættes her en beskrivelse af udskjæringerne med en forklaring af de mytho- logiske begivenheder, som de foresti1ler. Hyllestad kirke, HyUastaða kirkja er neppe meget ældre end fra Haakon IV’s tid. Ved dens nedrivning fandtes mindst 24 brakteater og mynter af sølv, den ældste mynt tilhørte tiden mellem 1205 og 1268; kirken nævnes 1827 ide pavelige nuntiers regnskabsbøger. U De fra kirken til universitetets oldsagsamling indkomne por- taler peger begge paa tiden omkring 1200. Begge disse portaler var efter kirkens nedrive1se solgte, den ene fandtes paa gaarden Straume og tilhører telemarkstypen; med sine rige slynger peger den paa det 13de aarhundredes begyndelse.“ Endnu interessantere er den anden portal, med fremstillinger af Vølsungernes sagnkreds. At disse reliefer skulde være «kraa- tede» af to jenter til prydelse for den saakaldte To1vkjørkheller («Tollefskirkja» —— en hule, indviet til bondehelgenen Tollef Sale- mand) i Siredalen, er et sagn uden hjemmel; plankerne, der efter kirkens nedtagelse var fæstede ved et stabbur paa gaarden Rike i Valle sogn, har visselig fra først af hørt kirken til. Nederst paa høire planke smeder Regin sværdet for Sigurd paa sin ambolt; med venstre haand holder han tangen, med høire slæggen. Ovenfor ham staar Sigurd, der med begge hænder haandterer blæsebelgen. Han er skjægløs, mens Regin bæret et spidst helskjæg. Figurerne er omgivet af en medaljon-artet slynge, udenfor hvilken dog Regin træder med sin fod. Derover sees i en ny medaljon Regin og Sigurd, der prøver sværdet mod am- bolten, hvorved sværdet springer sønder-. Regin er fremdeles kjendelig paa sit spidse skjæg, mens Sigurd her har sat paa sit hoved en hjelm med nakke— og næseskjærm. l plankens øvre halvdel optræder Sigurd for tredje gang med spidst skjold, den nys beskrevne hjelm, samt draget sværd i haanden og den tomme slire ved siden. Figuren indesluttes af en kreds, som her dannes af halen paa en uhyre drage, der op- træder som den i porta1erne sædvanlige hjørnedrage, men tillige