Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/577

o ö(34 NEDENES AMT. bryggje, um de ska gaa væl a’ sæg. No kan du legge dæg ti’ sove, so ska æg greie øle.» Ho so gjor’e. Daa ho vakna, ha øle tekje gong, so de’ bruste øve kjere og alt de der va. Men fremmenkaana va borte. So ster’t og godt øl ha dei aller —hatt. I vettehaugen er der af og til skatte, men de er vanskelige at faa fat i. Der fortælles i Evje: Anners Hauelann i Vekusdal sokn grov i vettehaugjen, der dei ha set naaejose, og han kaam ti’ ein stor’e kaapaarkjel full’ a’ penga. Men daa kjelen va’ mest’e laus’e, daa fekk han slik brennans’e hug ti’ glaape heimøve, at han reint gløymde, at han va paa skattegraving. Daa saag han eit syn: heile garen sto i b1—ann. Han gløymde0 skatten og i tanans’e spraang heimøve. Men heime va’ de ’kje noko gale; Hauelann sto som førr. Men skatten va borte, og sia he ingen set naaejos der. Ein annen mann, som grov ette skatta, va so plaaga mæ de, at der kaam so mange og ville tale mæ ’an. Men han va stø’e og har’e og arg’e og seig’e, og so kaam han ihug, at han inkje maatte mæle eit or. Da han va kaamen ne ti’ kjelen, kaam de ein kjøyrans som eit uver og spør’e, kor-r Vejen æ og um de æ langt ti’ gars. ’Han bare grov, so de sprutte, men sVara inkje. So kaam de ei kjelling roans ette Vejen i eit knøttrog og freista han mæ alleslags raae ti’ aa tale. Men nei, bo fekk kje ore a ’an. So tek’e bo ti’ baske og ro atte i t-rogje sit og sae alt i eit: «Æg stenn ’an væ1 atte!» Ho meinte mannen, som ha kjøyrt føre. Daa kunne skattegravaren inkje ha-lle sæg„ han ropte: «Du gjer’e fan hella, dit hespeltre!» Men daa va’ skatten borte. C Hell‘ige tr(eer. I forbindelse med vetterne“staar de hellige træer, tuntræerne. Den tusse, vette eller i Telemarken den haugebonde, som bor i vettehaugen, er slægtens stamfar; han ryddede først gaarden og grundlagde ætten. Derfor dyrkes han, og der ofres til ham øl og kjærnemelk. Senere er foreStillingen om denne vette knyttet til tuntræet eller til de paa haugen voksende hellige træer, i hvilke vetten tænkes at have tilhold. Det er egentlig en ur- gammel dyrkelse af ættens grundlægger, som er repræsenteret i disse hellige træer, der var og er almindelige i Nedenes amt-. Da Lars Larsen EsfCildsen var præst i Vegaarsheien (175O—- 84), mødte en gammel kone fra Eikaas frem til overhøring i kirken. Da præsten spurgte: «HVem tror du paa, min kone?» svarede hun: «Paa den gamle birken i Eikaaslunden, far!» Eikaas var en af de gaarde i Vegaarsheien, hvor de længst holdt paa gammel tro. I slutningen af det 18de aarhundrede bar de ud til birken