Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/578

. BEFOI‘KNING. 565 en ølbolle, lefsekling og andet juleaften for at skaffe sig lykke til buskapen. Men den tid kom, da den yngre vantro slægt gjorde sig tilgode af det, som bares ud. Paa gaarden Mo i Vegaarsheien har en del af gaarden navn af Lunden, og man mener, at her har været en h(—llig lund. For ikke mange aar tilbage paaviste man den smuldrede rodst11b af den birk, ved hvilken der ofredes. Paa gaarden Eikaas stod det før nævnte birketræ i Eikaas- lunde11, og der ofredes for hundrede aar siden. Paa flere steder i Gjerstad, hvor der ligger gaarde samlede, har en del navn af «lund» eller en lignende benævnelse. Saaledes ligger gaarden Lunde ved Gjerstad præstegaard, Lunden ved gaarden Trydal, Lønne i Helt sogn ved Angelstad, Lønne i San- nikedal ved Mo. Gaarden Mo paa heien hed, siger man, fordum Vigard og har givet vandet sit navn. Paa gaarden Sordal i Austad i BygIand er en gruppe af høie, gamle træer, flere er kun tørre stammer. Træerne vokser paa tuer eller smaa hauge, der tilsammen danner en større haug. Disse træer er hellige, det vilde bringe ulykke over gaarden og dens beboere, om de blev huggede eller beskadigede. Derfor samles hver nedfalden gren og kastes ind mod stammen, ligesom træerne selv, trods størrelse og værdi fredes. Bagom husene i «Vikjinn» i Valle ligger Rishaug. Nedefter mod husene er brat «sandbraut» med nogle birkebuske hist og her. Ovenpaa er en tør flade, sparsomt bevokset med græs. Her stod en lund med furuer, som var hellige, i midten laa en stor stenhelle, som nu er fjøshelle i Vikjinn. Gamle Haddvor Aakri fortalte, at man endog i det 18de aarhundrede mødtes der med haner, der ofredes til vetterne, som boede i haugen Nu er lunden og helle11 borte. “ Paa Jore i Va1le var en tussebirk, og gutter, som omkring l870 ikke var mere end tilkomne mænd, havde sat op med en kamerat, at han ikke turde hugge denne birk, saaledes som han havde sagt sig god for. Dagen var bestemt, da den skulde hugges, men natten før fik han et bid over armen, og birken blev staaende. TYusser. Det sædvanlige navn paa de underjordiske er i Setesdalen tusser (tussa), undertiden ogsaa «haugefokkji». Man maa ikke fornærme dem eller deres kvæg, som er smaat og graat; thi de hevner sig. Naar man flyttede ind paa stølen, maatte de tusser, som var der før, flytte