Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/583

570 NIiDENES AMT. foss, men nogle er omkomue udenfor uren, hvor der ofte høres jaIIl1’e11 som af folk i livsfare c Kværnknurr(1H. Ogsaa til kvernknurren skal der bæres ud en lefsekling, en bolle øl eller andet julaften. — I elven ved Sandakersfoss eller Eskelandsfoss er flere kværn- huSe. I fossen var en kværnknur, som undertiden øgede melet i sækkene, men ogsaa standsede kværnen. Da den gjorde dette ofte, tog den mand, som 1nalede korn, en gryde med tjære og gjorde ild under denne inde i møllen. Da kværnen standsedes, søgte han med en Stang forgjæves at drive kværnknurren bort. Han gik da ud af døren for at jage den, men mødte selve kværn- knurren, der aabnede gabet saa vidt, at underkjæven stod ved dørtærske1en og overkjæven ovenover døren; kværnknurren sagde til manden: «Har du seet saa stort gabendes?» Manden tog den kogende tjæregryde og heldte tjæren i gabet med de ord: «Har du smagt saa l1edtkogendes?» Kværnkuurren brølte og er siden ikke 1nærket ved møllen. ()“)’7Yli(’. 1 V aiaane, som kommer fra Torevikvatn, var der en «skræme- leg store orme», saa stor som «an bjalkestokke»; den havde heste- hoved. Vandet blev forlidet for den, da den vokste, «o difyre vill’ ’an av at sjoen; men daa ’an la’ utfyre Gloppefoss, slo ’an seg ihel, o skrotten laag o rotna o lupta so, at ’an inkji kunne gange staen nerare ’ell en fjoraange». Kolselven kommer fra det mørke «Kolsvatn». Der var før meget fisk; nu «ser ’an inkji baini». Aarsagen skal være den, at der er kommet en orm op, som mange har seet. Nogle har seet 4 fødder paa ormen; den er saa stor som «an bjalkestokke» og har et hoved saa tykt som «an bjalkeendi». Ingen tør ro over vandet, og ingen tør bade der. Naar kvinderne paa sætreue rundtomkring vasker sine melkekopper, lager de først «an stain- gare» rundtomkring vaskepladsen; saa er de sikrere for ormen. I Rorevatn ved Grimstad holder Roretro1det til. Det har vist sig i mange skikkelsen Engang som en orm, og ofte som et bølæs. Det viser sig især høst og vinter Naar isen om vin- teren brydes op paa én nat, har Roretroldet været ude. Hamløbere. (Efter P. L Lund.) i De troede, at hvert menneske havde sin ham, som altid følger det eller gaar derhen, hvor vedkommende gjerne vilde gaa