Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/585

572 NEDENES AMT. træet, hvoraf der skyder ud smaa ris. Den hænges op i stalden over hestens hoved eller ogsaa over sengen, og saa siger man: Mara, mara, miuni! æ du herinni. so ska du herut! “ Her æ soks. her æ Spjut. ber æ simonsvipe inni! Maren omtales undertiden som en jente, som har huglagt en saa stridt, at en ikke faar fred for hende. En mand i BykIe bankede hende paa de bare lægger og sagde: « Kom igjen imor- gen og bed mig om noget, jeg ikke har.» Hun kom igjen, og han kjendte hende paa mærkerne paa læggen. Hun spurgte, om han ikke havde no(1et erteris at give hende, og det ved du, findes ikke ijBykle. Saa var det en mand, som var paa Skafse, som aldrig fik fred for en. Engang hun red ham, satte han kniven i hende, saa h11n døde, og det var noget, han aldrig dulgte for, at han havde sat kniven i hende. Mange har kjendt den, Som har redet dem, og siden faaet dem. En jente var ligeens plaget af en, skjønt ingen vidste, at han nogen tid havde havt hug til hende; hun sagde, at han fik lade hende være, og fik Siden fred. U T1“old]1;j(er“aWinger. Der var en kjærring paa Røgnestad, som hed Tørdis; hun forstod trolddom, og engang en ko var stjaalet fra hende, gjorde hun «etti», saa at fanden maatte bringe hende k0en igjen. Da var de alt kommet saa langt med den, at huden hang igjen efter mulen, og slig kom fanden med den. Siden, da hun var ded, maatte hun «gange heim’te», og da saa man hende lang tid gaa og drage huden med sig efter mulen. Hos en kone paa Homme var der kommet en gut i tjeneste Engang hun havde kjærnet og saupet smøret, bad hun ham kjærne saupet (kjærnemelken) endnu længere og sagde ham fore, hvad han skulde sige: eSimle o samle o kver manns kjinne.» Han tog feil og sagde: «Simle o samle o kver manns kaamaar», med den følge, at han havde kjærnet stuen fuld af lort, da konen kom ind. Hun bar netop paa baksterfløygjen (stikke eller pinde, hvormed fladbrødet vendes under bagningen), og gutten saa, at hun gik hen til skabet og smurte den, og saa sagde hun: «til Hekkenfjell. til Hekkenfjell», satte sig skrævs over floygjen, og op gjennem ljoren gik det.