frygtigheds skyld. Endnu vises et par flade stene, som kaldes «Helligtørisheller».
En vaar gav hun alt sit sædekorn bort, sine egne agre lod hun blot pleie og harve, ikke tilsaa. Da andres agre grønnedes, gjorde hendes det samme, og hun høstede, som om der var saaet. Manglede hun baad, naar hun skulde ud paa fjorden, saa tog hun «bagstehellen», den flød med hende. Engang vilde den synke; da mindedes hun, at hun var gaaet forbi et aks paa veien; hun gik tilbage og tog det op; da kunde hellen flyde.
Svarteboken (svaartebokji) antages i Setesdalen forfattet af Cyprianus, der var en bror af Martin Luther. Flere præster og bønder var vel bevandrede i den.
At bruge svarteboken er farligt, naar man ikke kan den tilbunds. Maner en frem djævelen uden at kunne binde ham igjen, saa er det ikke altid, man har vett til at gjøre, som Gunnar Mo gjorde. Han satte fanden til at gjøre reb af sand.
Vallepræsten, Erik Leganger, præst i Valle fra 1709—1716, søgte at faa almuen bort fra alt afguderi og tro paa tusser m. m. Da han engang kjørte gjennem Brokkeskogen, knækkede «Gamle-Eirik» den ene slædemeien for ham; valIepræsten tvang da «Gamle-Eirik» til at ligge under slæden og holde meien sammen. Da føret var kIeint, blev det et fælt arbeide for ham, og naar han kom til «taae Sta-a i vegje paip o skraik den vondi, so ’an hoyr’ ’an lange vegjen, o ’an saag en svære eldsIogji unde slea». Da præsten ikke havde brug for «GamIe-Eirik», mante han ham ind i et stort træ, som staar i Brokkeskogen.
Lisle-Jæger var en præst i Bygland, til hvem der knytter sig mange sagn. Han drev djævelen ud af en mand, som hed Thor paa Nomeland. Da Thor var ude at lauve en dag, sov han ind og vaagnede først, da det var kveld. Da han vaagnede, sagde han: «Fan fare i megl Detti gjekk gali detti». Da Thor kom hjem, var han spIittergal, og der var ikke andet at gjøre end at binde Thor til en krak og sende bud efter Lisle-Jæger. Han kom med tre kirkebøger og i præstekrave. Da præsten steg op af prammen, sagde Thor: «Nu stiger den sorte hunden ud.» Præsten tog den ene kirkebog af lommen og sagde: «Thor tag denne.» Thor tog den, men slængte den med eder henover gulvet, med den anden gik det lige ens. Men den tredje bog kunde Thor ikke tage og nu maatte Gamle-Eirik ud. Præsten satte en kniv i gulvet, og fanden bad om at maatte faa slippe op igjennem ljoren. Men Jæger sagde: «Ned skal du.» Og han maatte ned igjennem den smale sprække, præsten havde gjort med kniven.
