Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/597

584 NEDENES AMT. som fod til en garnvinde, som blev gjort, det første der kom bomuldsgarn, og man begyndte at væve bomuldslærred. P. Blom beskriver Faksen i Brokke i Hyllestad, efter hvad en gammel troværdig mand i nævnte sogn meddelte ham: Fakse var et menneskebillede af træ med hat paa. Han skal have staaet i et hjørne i stuen. Ved siden stod et skab (fakseskaap), der tjente til gjemme for den mad, der bragtes ham. I skabet var vist ofte mus, da det skulde «tusle jamt i krone», der det stod. Hans drik blev slaaet i hatten, der var hul. Billedet blev af den grund raaddent i midten, saa der kunde heldes en god del ned. J den sidste tid Fakse var til, blev han brugt som huggestabbe. Han stod da paa støilen «Skrymeli» i Brokkeheien. Der er intet igjen af ham. Bil1ederne skriver sig efter biskop Bang fra den hedenske tid og har efter hans mening oprindelig vel været fremstillinger af lavere ukjendte gudeskikkelser, i lighed med «den af Haakon jarl dyrkede Hørdabrud. Hvordan det nu end maatte forholde sig hermed, sikkert er det altsaa, at billeder er paa samme vis som i templet i Balderhagen i Sogn: ved indsmøring og indtør- ring, blevet dyrkede i vort land lige ned til aaret 1858, og at denne dyrkelse ikke som ellers i tidens løb er bleven afbleget og har antaget karakteren af en gammel, betydningsløs skik, men at den er foretaget med fuld bevidsthed og med ond samvittighed». Om denne opfatning er rigtig, tør imidlertid være tvilsomt; sandsynligere er vel den opfatning, som, saavidt vides, først er gjort gjældende af .I. Lovland, at disse saakaldte afguder er gamle høisædest-olper. Foran husbondens hoisæde (l1ásæti, öndvegi) stod i gammel tid de to høisædestolper (öndvegissulur), hvilke i he(lenskabet-s tid var hellige og vel ogsaa havde sine udskaarne bilIeder. Forestillingen om, at disse stolper var hellige, kan, som saa mange andre gamle forestillinger, have holdt sig i Setesdalen, uden at man derfor kan betegne folkene paa Rygnestad og Brekke som afgudsdy1—kere med ond samvittighed. SteV, digtning Og Sag11. Setesdalen er ikke paa langt nær saa rig paa folkeviser som TeIemarken; derimod har Setesdalen stor rigdom paa stev og en“ hel del sagn. Der er to slags stev, det «gamle» og det «nye)“1. Den første art er tildels uddød, men af nye stev er i Setesdalen forraadet næsten uudtommeligt. Der er af forskjellige samlere optegnet mellem fem og ti tuseu. g ’ De har for vane at gjøre stev de fleste unge— mennesker. I ældre tid var stevdigtningen anseet, stevene var færre, kritiken skar-pere og indholdet værdigere. Nu synger de meget