Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/606

BEFOLKNlNG. Den sum du fyste din hug hev gjevi. den ber du fyri haa ant o ti-egji, den sum fyste din huge fær, den hev du lengst i ditt hjartÞa kjær. No sprette lauvi, o knuprann springe o brure dansar mæ sylv i briuge, maa sylv i bringe o blomela, so ung o vene. so kaat o gla. Me spite-kupte o blanke nappa, so gjenge guten min, fyst ’an dansar, 1næ blanke nappa o kupta blaa — de æ so vent, de æ vondt o sjaa. De va a jente, hu ha tvo bela, en danSemaista1i o so en felar. He viSst’ alli kvæ ’u sill hav’ av dai den aine ven o den aire grai. Ti Skaamedal tor eg inkje kaame, der æ so kal1t, der vi alli taane, o husi ligge upp-und’ a rain, de gl.lSlH1’ O b1æse tileg aa saint. Atten dubbla o nitten ringa. ja, de ska gjenta mi hav’ i bringa, gjy1lte skaali mæ lauv iblant, de sl(a ’u hav’ for ’u tala sannt. Vi du lye, ska eg fortelje, komange bela eg ha um helgje: de var Aasuv .ZE(ldand O AîVlll(l 1in, o Targjai Kjilland —— va de ’kje tri“? Den lisle g-uten vill’ av O flÖte, slaipe va stokkann o sti-i va aane, so blaiv ’an si1tjande paa en stain, d’æ vandt um han ser si gjente mai. Ja sut i hja1—ta o verk i hugjen. te lengte heim’te va eg so t1—ngjen, for kvee visu o W—ere gla, de fadd meg so tungt i Anna-ika. Den lisle guten han beisla hesten, han vill’ ti kjyrkja o ly’ paa preSten. De va kje presten han lydde paa, de va greie gjentu, han ville sjaa. Ja vi du hav’ meg, so kann du faa meg; — eg hev kje 1nei, ’ell du ser uppaa meg. 59 Mit11 heimafygjeî — sum a(l(le veit —- de æ lekk O spennil’ ti lei a gjeit. ’ heimajygjc: heimao(fylgja: medgift. — ’ lek-k aa spennil: baand ox- vidjering. 38 — Ne(lenes amt.