Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/624

BEFo1.1(N1NG. 61 1 Hornet er nu i Arendals museum, til hvilket det blev givet af skibsfører C. Berge. Det er et horn med sølvbeslag. Pa-a den øverste sølvring findes følgende indskrift med munkebogstaver: potum ser-vorum bene die dens alme tuorum et (velsign, o naadige Gud, dine tjeneres drik). Paa det midterste beslag staar med samme slags bogstaver: Caspar Melchior BaltaZar, hvilket er de hellige tre kongers navne. — Præstkoneljernet. Allerede i .1707 har præsten Høllen optegnet et sagn fra den katholske tid. En saakaldt munkepræst paa Gjerstad reiste en høst til Ve- gaarsheien for at kræve smørreden. Han havde med sig sin følgekone eller husholderske og sin tjenestedreng. Veien gik over Vehus til Takseraas, og da de var kommet til den trange for- sænkning, hvori Præstkonetjernet ligger, blev munkepræsten dræbt a-f kvinden og tjenestedrengen, og liget bandtes fast til en sten og sænkedes ned i tjernet. Om vaaren flød legemet op tilligemed stenen. Stenen er tre fod lang og har altid været at se paa Gjerstad kirkegaards- mur, hvor den af sognefolket kaldes Præstkonestenen. Tjernet fik sit navn efter tildragelsen. Gullstein Breive. (Skyttorsagn fra Bykle, fortalt af Gro Tor-jusdatter i Valle ]847; optegnet af Jørgen Moe.) Gullstein Breive var engang ude for at skyde ren. Da han havde gaaet en stund oppe i heien, mødte han en flok, og af den skjød han en renbuk. Da han saa «flette» renen, hørte han det lokkede paa «Ringaal-stuten». Borte fra en berghammer svarede det: «Du tar ’kje kadde, han æ fallen for spjote.» I ørene paa renen fandt han en ring; den var blinkende blank, men ingen kunde skjønne, hvad metal der var i den. Kjødet grov han ned i en ur, og selv lagde han sig under huden til at sove. Men bedst det var, begyndte det at rykke i huden. Da hørte han det sagde borte i hammeren: «Agte degl Han hev sløkjepipa; han fis’e paa deg„» Men endda blev det ved at rykke og drage i renskindet. Gullstein blev kjed af dette og skjød efter den, som rykte. Da hørte han, at en skreg og lagde udefter vandet, han laa ved, og paa den anden side af vandet lo det og sagde: «Eg visste, at Gullstein Breive va kar». Men da Gullstein vilde tage renskrotten i uren, var den borte.