BEFor.1(N1NG. 6 15 En ind gangskone fra nabogaarden Skotta maatte betale i bøder hele den mark, som laa mellem kongsgaarden og den sti, hvorpaa hun havde gaaet, førend hun endnu havde besøgt kirken. Ved fodangler og lignende indretninger, som han lagde i skogen og omkring paa marken, tilføiede han den stakkels bonde megen ulempe. “ En mand, som boede paa den anden side af Nidelven, havde endog svoret paa at skyde ham, naar han viste sig ved sjøboden, hvor han havde sit baadstø. Munken maatte derfor vælge det længere nede liggende baadstø, som endnu den dag idag kaldes Munkestø. — Mellem Nedenes gaard og Øiestad kirke er en bro, som endnu kaldes Munkebroen, og paa Skyttevolden skal hans skytte have boet Man blev ham kvit, da et kongeligt skib landede. 0fficerer besøgte Munken, der beværtede dem rigelig. Befa1ingsmanden paa skibet bad ham igjen til gjæst hos sig; men da han var kommet ombord, lette.de skibet anker og førte Munken ned til Danmark. Den holme, hvorved skibet laa, kaldte bønderne siden Brude- holmen; de var saa glade, at de samledes paa Brudeholmen og levede saa lystig, som om de skulde have været til bryllups. Pigen paa L(mdvig. Paa gaarden Landvig i Nedenes var i gamle dage en vakker pige. To brødre fra Reddalen, som før hed Riddardalen, elskede pigen, og den ældste bror gav hun sit jaord. Da den yngre bror kort efter friede til pigen, syntes hun endnu bedre om ham og glemte sit første løfte og gav ham sit ja. Brødrene blev enige om at afgjøre sagen ved tvekamp. Den ældre bror fik banesaar i kampen, men idet han segnede, gav han broderen et stik i maven, saa indvoldene randt ud paa en ager, som endnu kaldes Vomsageren. Bruden greb et af sværdene og gjennemborede sig selv paa samme sted.0 De blev brændte, og asken gjemt i 3 urner i en haug. Ledet af sagnet skal man have undersøgt haugen og i den blandt andet fundet tre urner, en guldring og et sværd. Den rike g-jenta i vest*re þ)orddal. De var ai ente, sum ha so mange friara, men so va ’u so blinde, at friarann rymdi. Men so hoyrde dai gjeti, at de kom en friari. So Stella dai seg ti, ti ’an kom.
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/628
Denne siden er ikke korrekturlest