Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/629

6I6 NEDENES AMT. Moir ’ennis sette a naal i veggjen, o so 1aidde ’u gjenta so lengje att o fram, ti ’u kunne finne naalæ Sjov. So sille nog friaren sjaa, at ’u inkje va dimm-synde. Daa friaren kom, sette da ’an upp mæ bori ti o ete. Dai ha sett fram tvo feskne (ferske) osta paa a staup. So ropa Moiræ paa gjenta, at ’u sille take hit den naalæ, sum sto i veggjen. De va tett innmæ sum friaren sat, so ’u ekk innmæ bori. — Hu gjekk baint ti Naalæ, for ’u visste, kor ’u sto. Men daa ’u kom mitte fyre bori o skjimta ostann, slo ’u ti da og sa: Kjess, din Sattan! — so da rulla ne. So rymde friaren o kom der a1li mai. O inkje kom der flai helle. Saga om sølvgrub(Þ)“. Sagnet siger, at eieren af gaarden Homme fandt en selv- grube i skogen; han drev den hemmelig af frygt for, at kongen skulde tage den. Da Egelands Værk blev anlagt i 1707, og da intet jernværk maatte fiudes i sølvværks nærhed, fik Værkets eier manden paa Homme til mod vederlag at styrte gruben igjen. Lignende sagn knytter sig til gaardene Lunde i Holt, Aas og Songeda1 i Vegaarsheien. Ved en saadan grube i Gjerstad sogn var der faldt træer over aabningen, men en pige saa ind i gruben gjen- nem en revne og saa sø1vet, som «hang lig istapper under berget:*. Sagnet om Grettir er optegnet i Setesdalen i Bygland af Ivar Aa-S“en i l843, af Storaker i 1871 og af .]oha:mes Skar i 1875. Men disse sagn om Grettir er ikke uafhængige af Grettis saga, men er kommet ind i dalen fra sagaen, hvilket er paavist af professor Gustav Sto)—m. Han mener, at det norske sagn stammer fra Jens Wol,ffs «Norrigia illustrata», der udkom i 1651, og at en af præsterne fra det 18(le aarhundrede er sagnets kilde. KIædedragt. Den setesdalske dragt er høist e“iendommelig, og den vækker opsigt, naar setesdelerne kommer til bygder, hvor man ikke er vant til at se den. Kvindernes dragt er baade eiendommelig og vakker. Mændenes dragt har været underkastet omskiftelser, medens kvindedragten har holdt sig temmelig uforandret længe. Dragten eller dragterne i Setesdalen er omtalt allerede af G—jellebøl fra omkring 1780, videre af P. M. Søegaard, Y. NieI.sen, C. W. RieCk, P. Blom, C. Arbo og flere. Eilert S—mødt gjør i sin bog om husfliden i Norge den bemærk- ning, at byerne Kristiansand og Arendal faar sine klædeskikke