Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/635

622 NEDENES AMT. skjellige maader. Et opsat hovedtøi benævntes overhovedet j’aldr, og at paasætte sig det hed at “fal(la sér. Kvindernes smykker var omtrent de samme som mændenes: arm— og fingerringe, hals— og bry-stsmykker, Spænder og border af guld og solv. De gamle historiske mindesmærkers skildringer af nordmæn- (lenes klædedragt i oldtiden synes overhovedet at pege hen paa trang til pragt og lyst til at bære sin rigdom til skue. Ligesom i sagatiden har dragterne været underkastet modens herredømme i de svundne aarhundreder ogsaa i afsides bygder som Setesdalen. Omkring 1600 synes mandsdragten i det hele at have været omtrent den samme fra Hitterdal i Telemarken til Ryfylkes indre fjorde. D Denne gamle dragt kjendes fra tegninger fra forskjellige egne og tider. De ældste er vistnok de paa et gammelt bord eller bænk fra Hjartdal, videre er der afbildninger af den samme dragt paa et par krudthorn, og senere er der beskrivelse af den. Denne dragt antages at have sit forbillede i det l6de aar- hundredes almindelige europæiske dragt. De hvide hver(lagskufter kunde være udsyet med forskjel- lige blomsterfigurer, men de ældre dragter var ikke meget ud- syet, og de rigt udsyede og de rigt broderede kufter tilhører et nyere trin i udviklingen. Af den ældre dragt er den nuværende udviklet. Kuften skrumpede mere sammen, indtil den blev en kort trøie, og det“, som kuften tabte i længde, blev erstattet paa den maade, at benklæderne gik i hoiden helt op paa brystet. 0prindelig var benklæderne som regel saa korte, at de ikke engang gik helt op over underlivet. Især høitidsdragten og brudgomSdragten peger hen paa den fremmede oprindelse. De folderige knæbenklæder eller «feldbukser», som de kaldtes i Telemarken, forarbeidet af presset vadmel, som det endnu bruges i Setesdalens kvindedragt, er efter det 16de og 17de aar- hundredes almindelige europæiske moder. Knften minder om disse moder. Den daglige dragt havde i sine hovedtræk de samme former. Ved disse dragter gik yderkuften ikke ned over hofterne; den ydre kuftes farve var i flere egne hvid, i andre grøn, den indre kufte, der oprindelig i regelen synes at have været rød, var senere hen oftest blaa. De nuværende telemarkske og setesdalske dragter er meget forskjellige fra den ældre dragt, men har dog vistnok udviklet sig af denne. Til omkring 178O var den ældre dragt almindelig brugt.