Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/637

624 NE1)ENEs AMT. lang pløse, som næsten naaede til tæerne, og til stads var udhugget med mange smaa huller med et jern. Paa Gjellebøls tid havde nogle unge mennesker begyndt at bruge lidt tyndere sko med Spænder i. Støvler brugte de aIdrig, heller ikke lommer; hvad de havde at gjemme, forvarede de enten i ærmerne eller i en liden pose, som var Syet fast under foret af kuften. Paa hovedet brugte de en liden saakaldt pikkelhue, som var gjort af vadmel eller klæde og bestod af 6 stykker, spidset til i den ene ende, saa at de blev af fa(“on som en spølkum eller overparten af en sukkertop. Til stads og Zirat sattes paa søm- mene af samme, og omkring paa kanterne smale uld— eller silkesnorer af alle slags farver, undtagen rødt eller grønt. Hatte brugte de ikke, men paa Gjellebøls tid begyndte nogle unge med hatte, med et kulørt uldent baand omkring pullen og ender hængende udover. Til gjæstebud og til stads gjorde de den forandring, at de trak udenpaa de andre bukser et par sorte og rummelige vad- melsbukser lagt i fine og tæt-te folder; istedenfor den almindelige kufte brugte de en sort vadmelskufte med et læderbelte om livet, forsynet med en mængde messingspænder og med en slir, hvori var to knive. Naar nogen var brudgom, var han, istedetfor den sorte kufte, iført en blaa, belagt paa sømmene med sorte baand, og derhos en rød klædestrøie med knapper i. B1—udgommen havde en stor halskjæde af sølv om halsen, et udsyet hvidt tørklæde med 3 store dusker hængende i hatten, samt en kaarde i haanden, i hvilken der ogsaa hang et hvidt tørklæde med 3 store uIdne dusker af forskjellige slags farver. Kvindernes dragt var, skriver Gjellebøl, endnu sælsommere. De gik med bart hoved; pigerne havde haaret flettet i et uldent baand. som lagdes rundt hovedet De formuende havde en strimme1 rødt klæde, omtrent to fingre bredt og med to smaa tynde og firkantede forgyldte sølvplader; det kaldtes bune. De gifte og enkerne fiettede ogsaa haaret med et baand, men satte det op bag i en stor knude. Derom satte de en top af form som et pægel— eller ha1vpottemaal, kaldet en vrins; den var gjort af lærred eller strie, fyldt med stry eller uld og af et spands høide, og sattes fast til hovedet med to hegter. Til stads svøbtes herom et hvidt linklæde som et lidet tørklæde lagt i en spids trekant, som stod lige op i veiret og fæstedes til vrinsen med et par knappenaale. Dette kaldtes skaut og var af finere eller grovere tøi. Høiden af samme var almindelig Vi alen, ja undertiden V2 alen, naar de vilde øre stor parade. Næst kroppen brugte de ikke det mindste linnedtøi, men en