Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/641

Denne siden er ikke korrekturlest

628 NE1)ENEs .mT. den opvoksende slægt mindes det knapt. Fra Telemarken kom moden og rev med sig i sin herjende fremtrængen knæbukserne og de side kufter — den gamle raske og klædelige dragt — og indførte i stedet telemarkingens korte trøie og hans bukse- uhyrer.» Til den nuværende mandsdragt hører en lang, vid, sækagtig bukse af graat eller mørkebrunt vadmel,’ der i ryggen gaar op i nakken og med bukseklaffen (bokselokje) foran næsten op i ha-lsen. Den er ofte besat med skind bag (skindfu), kantet nedentil og paa klaffen med fint grønt klæde, hvis de er graa. Paa klæ(let er der broderet (løiesauma) med forskjellig farvet garn (løie). Buk- serne hænger over skuldrene i et par buksesæler af læder. Nedad smalner bukserne af og naar ikke længer end til midt paa smallæggen, hvor de er besat med grønne baand og knap- pede paa siderne, saa at de tykke, hvide, kunstfærdig mønster- strikkede strømper sees. Om vinteren bærer de herover et slags hvide uldne, til knæet gaaende gamascher, paa siden og oventil udsyede med brede, sorte rænder. Trøien (kupte) er ogsaa af vadmel, fordetmeste graa. Den er meget kort, med opstaaende krave (kragje), kantet med sort klæ(le. Bryststykket (frambloke) er kantet omkring med sort klæde, broderet og besat med en rad knapper, enten af sølv, messing eller glas, paa hver side. Fremst paa ærmerne er den kantet og ogsaa broderet. Vesten (brjost-duk) er meget kort, ligesom trøien, saa skjorten kommer tilsyne. Brystpartiet er af sort klæde med broderi og knapper, mest af sø1v. Rygpartiet er af hvidt vadmel. Skjorten, der er af lærred (lerept) og har vide ærmer, rækker knapt til knæerne — før var den meget kortere — og fæstes sammen i halsen med to store sølvknapper (halsnappa) og en sø1vspænde af forgyldt filigransarbei(le. Om halsen har man til Sl3a(ÌS et silketørklæ(le, rødt eller blaat Det gaar to gange om halsen og er bundet i kunde bag i nakken. Strømperne er af hvidt hjemmespundet, tildels grovt garn med mønsterstrik11ing paa læggerne. Dragten fremhæves ved knappebesætning, ved den grøune, staaende krave, ved de lysegrønne opslag, rænder og rabatter, samt ved gult og rødt broderi paa den graa bund. Søljer og sølvstads mangler ikke. Setesdolens sko har en eiendommelig opadstaaende snude. Man bruger baade sko og støvler med hæl- jern paa. . Den oprindelige hovedbedækning i Setesdalen var den gamle setesdalske hue, der ovenfor er omtalt efter GjeZlebøl; den var sam- l11(91lSy(Ðl3 af 6 stykker, tilspidset. Saa den fik form som den øvre del af en sukker-top.