Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/642

BEFOLKNING. 629 Denne hue blev i G—jellebøls tid delvis ombyttet med en hat. Hatten var i almindelighed kommet ind som en prydelse for brudgomme, men blev siden mere almindelig. Hattene var høie og smale med ganske liden brem; de var af sort filt, indklemt paa midten og omviklet nedentil med en lang sølvkjæde (lekkje), der holdtes sammen af en sølvspænde foran; den er nu ogsaa forsvunden. Nu benyttes en blød bredbremmet filthat, tildels behængt med sølvsnorer. Til høitidsdragten hørte i Setesdalen som i Telemarken sværd og øks. Øksene var paa bladet og skaftet udarbeidet med stor omhu, de havde en form, der gjorde dem mindre skikkede til hugvaal)en end til spadserstokke. Med dem gik bonden til gjæste- bud og til kirke. I drukken mands haand var de farlige-, og mere end en mand“er fal(len for (lem., Af økseskafter er der bevaret flere med smukke ud- skjæringer. Stilen i disse er altid ensartet, uden afveksling, da de samme motiver pleier at komme igjen. Øksebladene er hyppig mærkelige prøver paa bøndernes færdighed i allehaande jernarbeide i ældre tid. Setesdølerne synes at have staaet paa et høit standpunkt som smede indtil over midten af det l8de aarhundrede. Sværdet er allerede tidlig forsvundet til dagligdags, skjønt det i længere tid hørte til, at hver mand i bygderne eiede et saadant I det l8de aarhundrede var det kun en prydelse for Setes- dalske brudgomme, som bar sværdet i haanden, omvundet om heftet med et hvidt tørklæde. Endnu længe efter 1750 var sværdet et nødvendigt tilbehør til brudgomsdragten, men efter l800 er det sjelden benyttet ved brylluperne Efter gammel skik skulde brudgommen i bryl1upslaget gjøre hug i gjøien, hvilke sammenlignedes med dem, som hans far og forfædre havde gjort, for at se, om slægten var gaaet tilbage i legemlig styrke I gamle g-jøier kan der endnu i Setesdalen sees saadanne hug. — De sværd, som er bevarede, er af simpelt arbeide, og de almindelige soldatsabler synes at have tjent smeden til forbillede. Paa enkelte er der forsøgt at anvende lidt kunst. De fleste sværd var forarbeidet af setesdølerne, der, som nævnt, længe var flinke til at.arbeide i jern. Der er saaledes vakkert udførte, massive smederedskaber, som efter indskrifterne er forfærdigede i dalen i det l8de aarhundrede. Ogsaa pressede læderarbeider udførte dalens bønder før i tiden. Kvindedragle)z i Setesdalen bestaar nu af to svære vadmels- skjørter, et hvidt og et sort. Dertil hvid skjorte og om vinteren