Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/644

BEFo1‘KNmG. 63 I Skoene er lave med snudeform og udskaarne frempaa. Hælene er beslaaede med jern. De setesdalske kvinder vil gjerne have smaa fødder, hvorfor skoene, trods det grove læder, altid er saa smaa og nette som muligt. Til hverdags bruger de træsko med en for Setesdalen egen form, nemlig snudeformede og udskaarne i lighed med læderskoene. — Naar de er i kirke eller reiser i besøg, bærer de et rødt og hvidt stribet p1æd, som kaldes tjeld (oldnorsk 1Ëjald, egentlig tæppe), der er lagt dobbelt. Det er omtrent af en n1eters bredde, og saa langt, at det, kastet om skuldrene, naar godt sammen foran ved livet. Paa hænderne har de om vinteren hvide, brodere(le finger- vanter, og om sommeren sorte halvvanter (mufla), som ligeledes er broderede. Disse dragter er he1ligdagsdragter (hæge(lagsklæi). Til de setesdalske kvinders stadsdragt hører et rigt udstyr af søljer og anden sølvstads. I Setesdalen har vistnok den tunge og korte (lragt bragt kvinderne at bære sit legeme rankt og at gaa vakkert, og de fører sig med stor anstand og holdning. De har derhos vakre ben, velformede lægger og et vakkert fodlag. Vakkert er det nævnte,røde plæd (tjeld) med hvide stri- ber, som kvinderne in regelen bærer. En kvinde med tjeld virker udmærket som Sta-ffagei et landskab med stærkt grønne farver. Dragten bæres som oftest med megen elegance. Om Sommeren ombyttes «tjeldet» med «spolen», der kun har enkelt bredde, men er forresten af samme stof som hint. Naar man kommer sydlig i 0ttras dal til Evje, er der ingen særlig nationaldragt, man klæder sig efter byskikken. Udenfor Setesdalen er der nu ikke nogen særlig national- dragt i Nedenes amt, men der har været saadanne. Lars Hess B“ing, som var sorenskriver i Østre Raabyg(lelaget, skriver i 1812: Fruentimmerne i disse sogn pryder sig ved deres høitidsdragt med megen sølvstads, som tildels er forgyldt, saasom belter, bestaaende af mange led og nedhængende Zirater; kjæder enkelte og dobbelte, med en stor penge i den ene ende; store og smaa søljer, som bæres paa brystet og under halsen i deres linned, samt maljer-og sølvknapper i livstykkerne, hvilke aln1in(lelig er af uldent damask, kantede og udstafferede med guld— eller sølv- snorer. De bærer ogsaa daglig et belte af messing, med mange udpuklede led og nedhængen(le ringe. Deres klædesdragt er som almindelig brugt i fjeldbygderne, hvoraf især udmærker sig deres hovedpynt. Herefoss Sogns fruentimmer bærer høitids— eller kirkeklæder efter nutidens mere moderne brug, saasom skjørt og trøie af