Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/645

632 NEDENES AMT. bomuldstøi, vatret stof, silke eller sirts; konerne fløielshuer med brede guldkniplinger eller straaperler og pandeliner med fine hvide kniplinger, tilligemed store sløifer i nakken af kulørte Silkebaand De ugifte bruger kulørte silkel1uer; desuden bruger saavel gifte som ugifte silketørklæder om panden. Om halsen bruges hvide netteldugs tørklæder og udenpaa disse store kulørte silketørklæder, ligeledes livbaand af silke, netteldugs forklæder, bomuldsvanter og strømper, samt sko med sølvspænder. Enkelte fruentimmer i Mykland sogn bruger ogsaa saadan dragt; deres kaaber er enten af blomstret, uldent damask eller blaat vatret stof med store sølvhegter. Mandfolkene bærer korte klædestrøier og uldne damaskes brystduge eller veste med sølvknapper. Til overkjole bruges al- mindelig graa klædeskapper med ærmer og om vinteren store klædeshuer kantede med maarskind. Bønderne i Gjevedal og Lille Tovdal sogn bruger den almindelige fjeldmandsdragt, mand- folkene med blottet bryst og en stor sølvknap i skjorten ved halsen. Om pullen af battene, som er runde, nogle med brede skygger, bruges et kulørt silkebaand, tildels indvævet med guld- e1ler sølvtraad. I Lille Tovdal, Gjevedal, Mykland og Aamli sogn bruges et eget snit paa deres trøier, som dels er blaa og dels af graat vad- mel, med store, runde, blanke knapper. Almuen i Vegaarsbeien sogn udmærker sig ogsaa ved sin moderne klædedragt K08th0Id. Maaltider i amtet er 3, 4; 5 og 6; bitaa eller morgonbite, udtales maaraabete, maargomad, kl. 6—7, dz1gur, dogur, dauver, dauer eller dauren kl. 9, non eller múldag kl. 12—l, yktedag, egentlig øyktarbete og øyktardag, ygtebite, øktedag (mellem- mad) kl. 4, somme steder ogsaa etterøkt, nofværd, notfór, naatfór (kveldsmad) kl. 7—8. Oplysninger om kostholdet er kommet fra ordførerne i her- rederne eller fra distriktslægerne. Ernæringen er forskjellig i indlandsherrederne og i kyst- herrederne. Kjødspiser eri indlandsherrederne øiensynlig lidet anvendt. Ordføreren i Bykle angiver maaltiderne i hele sin enkelthed saaledes: Bitaa (om morgenen) Smør og fladbrød, dogm-en (kl. 10 for- middag) grød og melk, von (kl. 2) Smør og fladbrød, øiktelriten (kl. 6 eftermiddag) grød og melk (kold), kvel-S“mafe)a (kl. 1O efter- middag) grød og melk eller poteter og melk.„ Denne spiseseddel er vistnok den almindelige i vore fjeld- bygder, og den er sikkerlig sund og tilstrækkelig, hvis der er nok, men der er jo liden afveks1ing: smør, melk, fladbrød, grød og poteter