Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/646

BEFo1.KN1NG. 633 Denne spiseseddel fra Bykle stemmer med den, som Gjellebøl angiver fra Valle (og Bykle) for l2O—13O aar siden, naar und- tages, at poteter er kommet til. Kostholdet synes i disse aar ellers ikke at have undergaaet nogen forandring, og den har vel været den samme, helt siden Bykle blev bebygget, det eneste, som er forandret i Bykle, er vel, at poteten er kommet til, og nu og da kaffe. Til sammenligning liidsættes, hvad Gjellebøl fortæller om deres maaltider: p De spiser 4 gange om dagen baade vinter og sommer, enten de arbeider lidet eller meget. Deres første maaltid om morgenen, førend de begynder paa noget arbeide, bestaar af fladbrød med Smør og Ost til, som de —kalder beto eller morgenbid. Klokken 9 spises den saakaldte dur-e, bygmelsgrød med noget sur melk til eller myse, som hos dem kaldes kalH—ette. Til middag, kl. 2 om eftermiddagen, spiser de den saakaldte nonsma(l.— fladbrød med Smør og Ost til. Og om aftenen, eller straks før de lægger sig, spiser de det samme igjen som til duren, nemlig grød og sur melk. Dette er næsten dag efter dag og aar efter aar deres bestandige spise. Den forandring, som sker, er denne, at de undertiden spiser lidt røget og kogt kjød, som de gjør en jex-ning paa af bygmel, hvilket de kalder spa. I denne spa dypper de brø(l, hvilket de kalder at dave. Den allerfornemste ma(l, som kun bruges i gjæstebud samt i julen, er hvide erter, som de koger paa røget kjød med næper til, samt kline(le lefI9er eller kling, som er blødt brød med smør. Ferskt kjød spiser de aldrig, men kun saltet og røget. Fersk fisk eller tør fisk spiser de ligesaa li(lt. Saaledes er spisen hjemme i husene. Naar de reiser til kjøbstæderne eller andensteds, tager de intet andet med end fladbrød, Smør og Ost eller i det høieste noget røget kjød, som de steger ved ilden paa en træpind. Det slagt, som de forsyner sine huse med hele aaret igjennem, er ringe; en formuende mand slagter kun saa mange smaakreaturer, som der er personer i hans hus, og meget sjelden noget stort naut, undtagen det kunde være en gammel ko; ja de fattige slagter intetêog spiser saaledes intet kjød. Kabrette lages af myse, som bliver igjen efter sødmelksost eller surmelksost. MySen koges, til den bliver som en tyk vel- ling, da er den færdig; man har intet mel i den som imysesmør, og den kan forvares hele aaret. Til kabretten eller mysen sættes ved kogningen kjærnemelk. Kabretten af den søde myse bliver bedre end kabretten af den sure. . Gumbe eller gummelgoe er en gjæstebudsret; den lages af sød melk, som først bliver kogt, og saa slaaes noget kabrette i, saa melken skilles ad. Herpaa koges mysen og osten saa længe sammen, at det bliver som tyk grød, og mysen bliver ganske