Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/648

BEFo1.kN1NG. 635 Det heder, at madstellet i Aam“li er gaaet frem, særlig i den østlige del af hovedsognet, saa der er skifte paa maden. De fleste gaardbrugerdøtre har været ude og lært madstel og husstel. I den vestlige del af bygden samt paa nogle gaarde i Gjev- dal og særlig i Lille Tovdal staar madstel og husstel tilbage, og kosten er temmelig ensformig. Men det er overdrivelse, naar levemaaden er betegnet saa daar1ig, bare «flesk og —kaffe». Det passer ikke engang for arbeider— og husmandsbefolkningen. Paa de fleste bondegaarde leves der godt, og paa nogle kan man heller sige for flot, siger ordføreren. I Vegaarsheien— har man de sædvanlige maaltider maaraabete da-uer, middag og om kvelden natverd og desuden kaffe straks efter middagen. I strenge onnetider bruges endvidere et maaltid mellem morgen og middag, som kaldes jøre(lag eller førebete, og mellem middag og kveldsmaden et maaltid, som kaldes øgtedag eller øgtebete. Til føredag i onnetiderne bruges Smør og brød med melk eller the eller «sold», det vil sige ovnsbrød eller flad- brød blandet med melk eller hjemmebrygget øl. En lignende ret bruges til øgtedag. Til eftermiddagskaffeen spises — lidt Smør og brød. Dette bliver i onnetider 6 maal. 6 maal angives ogsaa fra Gjerstad.— Frokost Kaffe, Smør og brød. Dugur(l (udtales her dauer): Grød og melk eller som frokost. Middag.— Forskjelligt-, som poteter og kjødmad eller poteter og sild eller makrel eller tørfisk eller ferskvandsfisk eller poteter og melk eller grød og melk eller poteter og flesk (stegt) og melk eller velling og melk. Øgta.— Kaffe og smør og brød. Etterøgt: Koldgrød og melk eller kaffe og smør og brød. Natverd.— Grød og melk eller poteter og melk. Om vinteren er det temmelig uregelmæssigt med daner og efterøgt, men vaar, sommer og høst er det alle disse 6 maal. I mange bygder er med det øgede hønsehold brug af eg i husholdningen ikke blevet ualmindeligt. De ovenfor angivne maal er de, som benyttes i iudlands- herrederne. I kystherre(lerne nærmer maa1tiderne sig mange steder de i byerne brugelige. Til frokost kaffe og smørrebrød. Til middag kjed-, flesk— og fiskeretter med poteter. Paa kjød og fisk koges gjerne suppe, og hvor der er adgang til skogbær, bruges en hel del Saft i husholdningen. Efter mid- dagen kaffe, hvor der da i modsætning til byernes brug spises Smørrebrød til.