Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/650

BEFOLKNING. 637 af de fattige i dyre aaringer til spise, efter at være hakket i stykker og kogt; men den anden spises raa for smagens skyld. Gople (gaupla) er efter Ivar Aasen hvidklokke, eampanula lati- .folia. ’IH1rt er sonChus alpinus. Til Senge og sengeklæder brugtes i Gjellebøls tid halm, et vadmelsdækken under sig og et tilligemed en skindfeld eller skind- .fylling, sammensat af 6 eller 7 faareskind med ulden paa over. I disse Senge laa de om sommeren i laderne eller laaverne, men om vinteren i fæhusene paa fjøstrevene ovenover kjørene for varmens skyld. I røgstuerne laa ingen anden end manden og konen; de laa altid «ganske nøgne i deres senge, enten de er af mandkjønnet eller kvindekjønnet, hvilken skik uden tvil kommer af den store mangel paa linned». Ældre militærinddeling og folkevæbningssamlag. Efter krigsordinans af l8de januar l628 oprettedes en fri fähnlein i Agdesidens len paa 393 mand under Christo-ffer Gøye til Gunders- levholm. 7de december 1640 reorganiseredes denne, saaledes at Stav- anger og Agdesidens fænniker sloges sammen til l regiment; første regimentchef var Hem*irh Tott til Boltinggaard, befalings- mand over Stavanger len. Regimentet kaldtes under Hannibals- feiden det stavangerske regiment. Under Krabbekrigen fik det navn af vesterlenske regiment, og det blev dets officielle navn fra 1660. Under Hannibalsfeiden stod Agdesidens fähnlein under major Christian Brandt. De var med i Bohusleu; han havde først 35O mand, men da han stod paa Hissingen, tællede kompaniet kun 165 mand; henimod halvdelen var rømt hjem. Uniformen i l68O var staalgraa vaabenkjole, foret med hvidt, kjolerne var lange, rak nedenfor knæerne og var uden l(napper bagtil. Regimentet bestod til l718 som ét regiment og blev da delt i to, første vesterlenske regiment og andet vesterlenske regiment. Bygland og Valle udredede i Gjellebøls tid 91 soldater af 92 halve lægder eller 46 hele lægder; thi en halv lægd udredede en soldat og en hel to. Til en halv lægd’ udfordredes 4 huder. Da det vesterlenske infanteriregiment deltes i det første og andet, kom amtet under første vesterlenske regiment og hørte til dets første bataljon, en liden del til anden. Ved armeens foran- dring ifølge resolution af 19de december l788 kom amtet under det vesterlenske og en liden del under det telemarkske infanteri- regiment. Ifølge armeplanen af 3dje juli 1817 blev amtet ved resolution af 12te februar og 26de Oktober 18l8 henlagt til det nedenesiske korps under den kristiansandske brigade og en del