702 NEDENES AMT. mai 1741, og det overdroges hvert præstegjeld paa bedste maade at ordne sit Skolevæsen. “ 0phævelSen af loven viser vel bedst, at den paa den tid ikke lod sig gjennemføre Skolevæsenet var i GjellebøLs tid i Bygland indrettet med omgangsskolelærere, men i Valle gik ikke skoleholdere omkring, og folk underviste selv sine børn; mange børn blev forsømte, og de fattige børn lærte intet. I Gjellebøls tid kom der i hvert af annekserne en skoleholder, og i hovedsognet i Valle tre. Disse gik fra gaard til gaard, og blev hos hver mand en dag for hvert gjeteskind, som hans gaard skyldte En Skoleholder kunde overfa1:e sit distrikt fra allehelgensdag til paaske, hvilket var den tid, da skolerne lioldtes. I skoleløn gav hver mand, som havde været til konfirmationen, 6 skilling, hvilket udgjorde omtrent til hver Skoleholder 4 rd. Gjellebøl omtaler de besværligheder, som“han havde for at faa denne skole iStand. Bønderne klagede dels over, at de skulde under- holde skolemesteren, dels over de 6 skilli11g, som hver skulde give i skoleløn om aaret. Aarsagen til denne stridighed var dels fattigdom, men xfor- nemmelig dette fjeldfolks l1engivenhed til det gam1e; thi al ny forandring hos dem er noget sælsomt, enten det er tjenligt for dem eller ikke». Mange begyndte da at lære at skrive, hvilket før var en stor Sjeldenhed i Setesdalen. Der var i amtet i det hele modvilje og modstand mod skole- væsenets forbedring paa flere steder, saaledes i Holt, hvor øvrig- l1edens hjælp maatte tilkaldes i 1772 for at faa dem, som ingen børn havde, til at modtage omgangsskolen. Da en degneskole skulde begynde i Tvedestrand 24de juli l775, blev der helt uroligt i den lille by; man klagede baade over sommerskolen og skolelønnen, 12 rdlr. «Da den kongelige befaling om skolevæsenet tillader almuen og gemene folk selv at overlægge om skolevæsenets vedligeholdelse, saa var de blevne enige om ingen sommerskole at have og med samtligt overlæg selv bestemme, hvad de vilde yde skolemesteren. De haabede at befries for utaalelig mulkt og udpantning.» Da provsten ikke vilde føie dem, leverede de ingen ved og sendte ingen børn, saa skolen opSagdes, «da den kun besøgtes af et par børn». Degne- skolen i Tve(lestrand blev derfor ophævet. I det 18de aarhundrede begyndte skibsrederne af og til at holde private lærere forskrevne fra Danmark. Enkelte gaarde slog sig sammen og havde fælles lærer for sine børn. Adskillige skibsredere sendte sine sønner til England i skole-,
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/715
Denne siden er ikke korrekturlest