720 NEDENES AMT. Fra Nedenes —amt kjendes endel runeindskrifter. Dog vides ingen indskrift med de ældre runer med sikkerhed at være fundet i amtet. Flere runeforskere (hvoriblandt prof. S. Bugge) formoder, at en indskrift med de ældre runer, hvoraf aftryk fandtes blandt an- tikvaren Arendfs efterladte papirer, er at identificere med en ind- skrift, som .—1rendt kortelig omtaler i en blyantoptegnelse fra l805: « En ældgammel og Angelsaxisk Skrift i Træe, af Gjevedals Kirke til Omlie paa Vestlandet.» Den nævnte, i aftryk bevarede indskrift er nemlig den eneste indskrift blandt Arendts papirer, som inde- holder runer, der viser nogen lighed med angelsaksisk runeskrift. Den indskrift, som ifølge prof. S. Bugge har været anbragt i Gjeve(lal gamle stavkirke, læser og tolker Bugge saaledes: P’l-Nl= ?( N — Nll= anSa gui sia — «(en) helligdom for æserne (er) denne (bygning). Bugge formoder, at denne indSkrift oprindelig har været an- bragt i et hedensk hov, som kunde tænkes at have staaet nær ved det sted, hvor kirken senere blev reist. Ved kristendommens indførelse er saa det hedenske hov vel blevet brudt ned og en kirke reist lige i nærhede11. Prof. Bugge anser det da ikke for umnligt. at træværk, som havde tilhørt det gamle hov, blev benyttet i den kristne kirke. Saaledes kan det træstykke, der er forsynet med den hedenske indskrift, have faaet sin plads i Gjevedal stavkirke. Religiøse betænkeligheder kan ikke have været til hinder herfor, da runeindskriften ifølge prof. Bugge er fra midten af det 8de aarhundrede, og det ikke er rimeligt, at man, da stav- kirken (vel i det l2te aarhundrede) blev opført, forstod den gamle ram-he(lenske indskrift. En runesten, 5 fod høi og 8 tommer tyk, som har staaet ved Aamli kirke, kjendes nu kun fra tegninger af Il“’egreer og .—lren(lt:
- RllÞ1‘ll:I—1‘llll“:Þll“‘l:llV‘llR: — —-
reisti: st-ein:Þe11a: eftir
- ): reisti Stein þenna eftir . . . «reiste denne sten efter.
En nu delvis tabt ligsten med runer ved Froland kirke kan ikke med sikkerhed læses og tolkes. Paa østre Moland kirke-gaard har der ifølge M. Dedekam ligget en ligsten med næsten udviskede runer (?). Denne er nu sand- synlig tabt. Paa et fjeld paa gaarden Haj’stad i Landvig findes en rune- indskrift, bestaaende af 3 rader. Den indeholder først den almin- delige yngre, af 16 runer bestaaende runerække (fuþork o.s.v.l. Derpaa følger:
